Frihedsgudinden i New York evakueret

Det amerikanske frihedssymbol er blevet evakueret efter fundet af en "mistænkelig pakke"

Statue of Liberty i New York - Frihedsgudinden - er fredag evakueret. Fold sammen
Læs mere

USA: Frihedsgudinden i New York er fredag eftermiddag lokal tid blevet evakueret efter fundet af en »mistænkelig pakke«. Det oplyser politikilder til NBC New York.

Turister er blevet sejlet væk fra øen Liberty Island, hvor statuen står, efter en hundepatrulje har fundet »en mistænkelig pakke« nær et garderobeområde for besøgende.

New York Politis (NYPD) bombehold er kaldt til stedet, skriver NBC New York kort efter klokken 19 dansk tid.

BNB