Frihed fra Islam: »Jeg fandt ud af, at Gud var ligesom kejserens nye klæder«

Til et debatmøde om islam og ateisme fortæller danske eksmuslimer om deres svære kamp for at sige farvel til religionen. En ny forening kan hjælpe andre som dem.

Her ses pakistanske muslimer i bøn i Quetta. AFP PHOTO / BANARAS KHAN Fold sammen
Læs mere
Foto: BANARAS KHAN

Det første, man ser, er de mange betjente med skudsikker vest og maskinpistoler, der bevogter indgangen til Provianthuset ved Christiansborg. Dernæst skal man gennem en metaldetektor, inden man kan finde en plads til debatmødet »Islam og ateisme«, som det konservative folketingsmedlem Naser Khader har arrangeret i forbindelse med forfatter, blogger og ateist Waleed al-Husseinis besøg i Danmark.

Al-Husseinis bog »Allahs fængsel« udkommer på dansk to dage efter mødet og beskriver hans fængsling og den tortur, han blev udsat for, på grund af sin religionskritik.

Til stede er også formanden for Ateistisk Selskab, Anders Stjerneholm, der deler flyers ud for den nystiftede forening Eftertro, hvor folk fra alle trossamfund kan mødes og tale om at forlade deres tro.

Men ikke mindst hører vi fra tre danske eksmuslimer, der er ateister. Det er dog kun de to, der er fysisk til stede og en enkelt, der stiller op med eget navn.

Først taler en mand, der medvirker under løfte om anonymitet. Vi kan kalde ham Hassan.

»Jeg troede, at folk ville være glade på mine vegne – jeg tog fejl,« fortæller Hassan tørt om dengang, han sprang ud af skabet som ateist.

»Folk sagde ‘Ah, nu kan du gøre hvadsomhelst’. Jeg sagde til dem, at jeg ikke behøver en engel til at fortælle mig, at jeg ikke skal dræbe eller slå folk.«

Hassan er anonym, fordi han bor i en ghetto og er aktiv i integrationsarbejdet. Han frygter, at folk ikke vil lytte til ham, hvis de ved, at han er ateist.

»Og så er det også på grund af mine børn,« forklarer han.

»Mine principper kan opsummeres i tre punkter: Videnskab, naturlove, menneskerettigheder,« siger Hassan, der tyer til H.C. Andersen for at forklare, hvordan han blev endelig afklaret i forhold til religion.

»Jeg fandt ud af, at Gud var ligesom kejserens nye klæder.«

Ercan Alici, der taler klingende jysk, har også haft meget svært ved at kaste sine tyrkiske forældres religion af sig, men han fik hjælp af en god ven med muslimsk baggrund, der sprang ud som ateist og af sit parforhold til en dansk pige.

»Jeg kunne ikke forstå, hvordan noget så dejligt skulle være en synd.«

Den tredje eksmuslim sprang fra aftenen før af hensyn, men har sendt et brev, som forlagsredaktør Bjarke Larsen, der udgiver Waleed al-Husseinis bog, læser op for salen. Over seks sider fortæller »Aisha« om sin rejse fra islam til ateisme. Den har ikke været nem, men hun skriver sobert og reflekterende. Hun undskylder, at hun ikke er mødt personligt op, men hun frygter det pres, hendes familie vil blive udsat for. Hun lover, at den dag vil komme, hvor hun står frit frem. Til sidst skriver hun til klapsalver fra salen:

»Jeg vil ikke leve et liv i frygt for trusler, hvor jeg skal se mig over skulderen. Det eneste, jeg ønsker og drømmer om, er min FRIHED.«