Frihandel kaster skygger over giganternes møde

Kineserne er vært ved topmødet for verdens mægtigste økonomier, men udsættes for heftig kritik for at bremse handel og for at skabe en overproduktion af f.eks. stål.

Ni hao! Kinas præsident, Xi Jinping, i nærkontakt med EU-kommissionsformand Jean-Claude Juncker, der af sin vært blev budt hjertelig velkommen til G20-topmødet Hangzhou. Foto: How Hwee Young/EPA Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

WASHINGTON: 20 statsledere fra verdens stærkeste økonomier er samlet i Hangzhou i Kina for drøfte vækst, jobskabelse og handel på et tidspunkt, hvor netop globalisering og handel er under stærkt stigende pres fra skeptiske befolkninger især i Europa og i USA.

Kina, der er vært ved det såkaldte G20-topmøde, er både i USA og i Europa blevet et eksempel på en protektionistisk supermagt, der med sin handelspolitik på en lang række områder har kostet mange arbejdspladser i Vesten.

USAs præsident, Barack Obama, deltager for sidste gang i et G20-topmøde, fordi han træder tilbage som præsident i januar, og med sig til Kina har han en liste over ting, han ønsker, at værtslandet tager op til revision.

For netop den kinesiske overproduktion og dumpningen af priserne på f.eks. stål og stigende hindringer for vestlige produkter på det kinesiske marked har ifølge økonomer i USA alene kostet USA tre-fire millioner arbejdspladser. Republikanernes præsident­kandidat, Donald Trump, tordner mod alle handelsaftaler og beskylder Kina for at stå bag den fortsatte mangel på vækst og arbejdspladser i USA, så Obama er presset.

Vestlige ledere på svær balancegang

Derfor forsøger Obama at få gennemført to store handelsaftaler, inden han træder tilbage: en med stillehavsregionen og en med EU. Den slags aftaler ville en demokratisk præsident normalt få igennem Kongressen med Republikanernes ubetingede støtte. Men netop på grund af Trump har Republikanerne trukket følehornene til sig. Også Demokraternes præsidentkandidat, Hillary Clinton – som ellers har været for frihandel – er modstander af flere handelsaftaler lige nu.

Så det er for en stor del af de vestlige ledere, der deltager i topmødet, en balancegang mellem ønsket om mere frihandel og så vrede vælgere hjemme, der tordner mod arbejdsløshed og stigende ulighed.

»Vi ved, at handelsaftaler altid har hjulpet os fremad i hele verden. Så de, der taler mod handelsaftaler, taler mod bedre vidende. Men det er klart, at der er tabere i den kombination, der er med globalisering og automatisering, og dem skal man selvfølgelig tage alvorligt. De føler, at de er blevet hægtet af. Men i det store og hele har globaliseringen hævet levestandarden for millioner og atter millioner af mennesker,« sagde Barack Obama inden sin afrejse til mødet.

Også EUs kommissionsformand, Jean-Claude Juncker, sagde, at Kina må få løst sine problemer med overkapacitet og understregede, at det er »uacceptabelt«, at Europa har mistet så mange arbejdspladser på grund af Kina. Ingen forventer, at der på dette møde kommer konkrete løsninger. Kina har dog lovet at lukke lidt af deres produktion ned, men langt fra nok til, at markedet på det her område vil blive normaliseret igen.

Men det vigtigste på mødet bliver, hvordan EU og USA fremover vil reagere på de nye økonomiske stormagter i Asien, som foruden Kina tæller lande som Indien og Japan. For Vesten halter ifølge økonomer bagefter disse lande, som har været dynamiske til at omstille sig og nu høster fordelene ved globaliseringen.