Fremskrittspartiets stormer frem og bliver det største borgerlige parti ved valget til Stortinget i Norge.
Det indvandrerkritiske parti ser med 99 procent af stemmerne optalt ud til at få 23,8 procent af stemmerne.
Det er mere en fordobling i forhold til valget i 2021, hvor partiet fik opbakning fra 11,6 procent af vælgerne.
- Det er helt fantastisk. Vi har fået vores bedste valg, og det er jeg meget tilfreds med, siger partiets leder, Sylvi Listhaug, ved partiets valgfest mandag aften ifølge det norske nyhedsbureau NTB.
- Nu skal vi glæde os over et fantastisk resultat, selv om vi selvfølgelig gerne havde set et regeringsskifte. Det var det, som vi arbejdede for, men ingen kan sige, at vi ikke gjorde vores for det, siger hun.
I stedet bliver den rød-grønne fløj med statsminister Jonas Gahr Støre i spidsen, der med et komfortabelt forspring har sikret sig et flertal.
Fremskrittpartiet så - inden mandagens valg - sit hidtil bedste valgresultat i 2009, hvor partiet modtog 22,9 procent af stemmerne.
- Vi vil opbygge det hold, der først vinder valget i 2027 (kommunalvalget, red.) og derefter parlamentsvalget i 2029. Men i aften vil vi fejre vores bedste resultat nogensinde, siger hun.
/ritzau/