Fremad mod fortiden med SPD

Tyske socialdemokrater behøver ikke længere store mødelokaler, for der bliver stadigt færre af dem. Nu vil deres formand bryde kurven. Han vil ændre noget af det, hans egne partifæller betragter som en succes.

Kurt Beck, State Prime Minister of Rhineland-Palatinate and chairman of the German Social Democratic Party (SPD) arrives before a meeting of the party executive in Berlin September 24, 2007. REUTERS/Arnd Wiegmann (GERMANY) Fold sammen
Læs mere

»Det er dejligt at være socialdemokrat,« sagde en dansk statsminister i 1961. Den fornemmelse sukker tyske socialdemokrater efter.

I går, på nationaldagen 17 år efter den tyske genforening, skulle de have glædet sig over voksende økonomi og dalende arbejdsløshed. I stedet bekymrede de sig over elendige meningsmålinger og en gevaldig ballade i deres eget parti, SPD.

De to ting hænger sammen. SPD har i snart to år været i regering med det borgerlige CDU og CSU, der også stiller kansleren, Angela Merkel. Det er Merkel, der høster roserne for fremgangen. Det kommer CDU og CSU til gode. De ligger på 40 procent i opinionsundersøgelser, SPD må nøjes med 29.

Skønt en del af forudsætningerne for opsvinget blev skabt i de sidste år under den socialdemokratisk ledede regering under Gerhard Schröder får SPD kun utak. Efter længere tids vægelsind besluttede Schröder at modernisere Tysklands forældede arbejdsmarkedsregler. Tidligere kunne det betale sig for en ledig ikke at tage imod et job, fordi understøttelsen var komfortabel. Schröder ændrede det, bl.a. efter nordisk forbillede. I dag får arbejdsløse i reglen kun den høje understøttelse det første år. Derefter lever de på bistandshjælp. Fortalere siger, at det har tilskyndet ledige til at få et arbejde hurtigere, hvilket har været med til at mindske arbejdsløsheden fra fem til tre en halv million. Modstanderne mener, at reformen har skabt en ny fattigdom.

Modstanderne er i overvejende grad at finde på venstrefløjen. De har vendt ryggen til SPD og søger tilflugt hos Die Linke, en sammenslutning af det tidligere DDR-kommunistparti og tidligere socialdemokrater. Enkelte vender sig mod det lille, nazilignende parti NPD. Resten bliver på sofaen.

Princippet
Det vil SPD-formanden Kurt Beck ændre. Den gemytlige og velvoksne provinspolitiker har siden sin tiltræden 2006 kæmpet for at vende skuden. Hans held i partiet kan sammenlignes med Kenneth Plummers håndelag i Danmarks Radio. Selv 40 pct. af de socialdemokratiske vælgere foretrækker Merkel som kansler, og kun 30 pct. deres egen leder.

Nu har Beck foreslået at skrotte et vigtigt princip i arbejdsmarkedsreformen. Han mener, at ledige over 45 år skal have den store understøttelse i op til 24 måneder.

Med forslaget går Beck imod sine forgængere Schröder og Franz Müntefering, der under store vanskeligheder har presset reformen igennem. Müntefering er i dag vicekansler og arbejdsminister. Beck siger, at han ikke skrotter projektet, men kun skruer lidt et enkelt sted. Schröder eller Müntefering mener ikke, at Becks projekt giver mening. Økonomer, også inden for SPD, peger på, at ændringen vil gøre det vanskeligere at få ældre ledige i arbejde.

Den tidligere socialdemokratiske økonomiminister Wolfgang Clement siger, at det vil undergrave forhøjelsen af pensionsalderen til 67 år og øge mængden af førtidspensionister, hvilket Tyskland ikke har brug for.

Andetsteds vækker Becks projekt jubel. SPDs venstrefløj aner morgenrøden, og Die Linke drømmer allerede om at sidde i forbundsregering med socialdemokraterne efter næste valg. Også en lille lønmodtagerfløj i CDU holder af forslaget, mens alle andre borgerlige ruller med øjnene. Ideen kommer til afstemning på SPD-kongressen i Hamburg sidst på måneden. Indtil da kan partiet gennemspille sine fløjkampe for fuld styrke, og Angela Merkel har grund til glæde. For tiden er det dejligere at være CDU-kansler end at være socialdemokrat.