Fredspris deles af tre kvinder

Nobels Fredspris går til Liberias præsident, en afrikansk fredsaktivist og en yemenitisk protestleder. Alle tre er kvinder.

Liberias præsident Ellen Johnson Sirleaf, den yemenitiske protestleder Tawakkul Karman og den liberiske fredsaktivist Leymah Gbowee deler Nobels Fredspris. Fold sammen
Læs mere
Foto: Alex Wong / Yahya Arhab / Michael Angelo

Vinderen af Nobels Fredspris er netop blevet offentliggjort på Nobelinstituttet i Oslo, og den er blevet delt i tre. Liberias præsident Ellen Johnson Sirleaf, den ligeledes liberiske fredsaktivist Leymah Gbowee og den yemenitiske protestleder Tawakkul Karman modtager prisen. De er kvinder alle tre.

De modtager prisen for deres "ikke-voldelige kamp for kvinders sikkerhed og ret til at deltage i fredsskabende arbejde," oplyser Nobelkomitéen.

- Kvinder i dag er dem, som lider mest gennem konflikter og krige. Blandt andet på grund af voldtægt og anden vold, og dette er blevet et sikkerhedsproblem af første rang. Det er det samme tema, som også er vigtigt i den arabiske verden. I kampen for demokrati må man involvere kvinderne, ikke tilsidesætte dem, siger Nobelkomitéens formand, Thorbjørn Jagland, om valget.

Kvinde nr. 13, 14, 15

Kun 12 kvinder har frem til i år modtaget Nobels Fredspris, der er blevet uddelt 91 gange siden 1901. Men nu er antallet af kvindelige modtagere altså oppe på 15.

Leymah Gbowee har mobiliseret kvinder på tværs af etniske og religiøse skel for at få afsluttet borgerkrigen i Liberia, der varede frem til 2003, og det var medvirkende til, at den i dag 72-årige Ellen Johnson Sirleaf blev valgt til landets præsident i 2005.

Om den 32-årige yemenitiske protestleder og journalist Tawakkul Karman, der har demonstreret for menneskerettigheder og ytringsfrihed i sit hjemland, siger Jagland:

- Hun viste modet, mange år inden revolutionen startede. Hun gik op mod et af verdens mest autoritære regimer.

- Det er den norske Nobelkomités håb, at prisen til Ellen Johnson Sirleaf, Leymah Gbowee og Tawakkul Karman vil medvirke til at gøre en ende på undertrykkelsen af kvinder, der stadig finder sted i mange lande, og indse det store potentiale for demokrati og fred, som kvinder kan repræsentere, skriver Nobelkomitéen.

Vigtigt med kvinder

Og at fredsprisen går til netop kvindeforkæmpere er et vigtigt signal at sende, lyder det fra en nødhjælpsorganisation:

- Nobelkomiteen sender med fredsprisen et rigtig godt signal om, at kampen for kvinders rettigheder er helt essentiel, hvis vi skal have en mere retfærdig, demokratisk og ikke mindst fredelig verden. I konfliktsituationer rammes kvinder særligt hårdt, og kvinders krop bliver ofte brugt som politisk våben, siger generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke, Frans Mikael Jansen og fortsætter:

- I fredsarbejde og som opposition til magthavere løber kvinder også ofte en særlig risiko. Vi står også i en situation hvor næsten en milliard mennesker sulter. Vi kan hverken bekæmpe krig, uretfærdighed eller sult uden at kvinder verden over får sikret deres rettigheder.

Prestigefyldt pris

Prisen uddeles til en person eller organisation, der lever op til to af tre krav om reduktion af militærstyrker, gennemførelse af fredskongresser og ”nationernes forbrødring.”

Nobels Fredspris er blevet kaldt ”verdens mest prestigefyldte pris.” Modtageren får en medalje, et diplom og et stort pengebeløb, der i øjeblikket ligger på ti millioner svenske kroner. Prisen bliver overrakt i Oslo på stifterens, Alfred Nobels, dødsdag den 10. december.

For Nobelprisens komitéformand var det et åbenlyst valg.

- Det er den mest positive udvikling, der får prisen. Så jeg er lidt overrasket over, at kommentatorer og eksperter ikke har gættet det. For jeg synes, det er åbenlyst, sagde Thorbjørn Jagland i et interview med nyhedsbureauet AP forud for offentliggørelsen fredag.

Mange medier og kommentatorer havde spekuleret i, at flere bloggere og andre personer, som på den ene eller anden måde har været en del af forårets opstand i Nordafrika og Mellemøsten havde været i spil til prisen.

Afrika eller EU?

Afrikas første, demokratisk valgte kvindelige statsleder, Liberias præsident Ellen Johnson Sirleaf var nævnt blandt favoritterne til at vinde.

Også EU eller en af Unionens underorganisationer har været nævnt som en mulig favorit. Selv om Norge ikke er medlem af Unionen, er Nobel-komiteens formand Thorbjørn Jagland ifølge nyhedsbureauet AP stærk tilhænger af den og anser den for at være en fredsskabende organisation i lige så høj grad som den er en økonomisk organisation.

I år er rekordmange blevet indstillet til fredsprisen. 241 nominerede – heraf 188 individer og 53 organisationer. Sidste chance for at indstille kandidater til prisen var 1. februar, og komitéen selv havde en forlænget frist til 28. februar. Derfor har der også været spekuleret i, at Det Arabiske Forår lå for sent til at komme i betragtning.

Fra Kina til Obama

Sidste år var det den kinesiske forfatter og systemkritiker Liu Xiaobo, der vandt prisen. Han kunne dog ikke være til stede for at modtage den i Oslo den 10. december, fordi han i 2009 blev idømt 11 års fængsel for systemkritiske aktiviteter.

Han fik prisen for sin langvarige, ikke-voldelige kamp for menneskerettigheder i Kina. Tildelingen af prisen blev modtaget med negative reaktioner fra den kinesiske regering.

Blandt andre tidligere vindere er USAs præsident Barack Obama, hans forgænger fra 1970erne Jimmy Carter, organisationen Læger uden Grænser og Myanmars Aung San Suu Kyi.

Hvad er din reaktion på uddelingen af Nobels Fredspris til Ellen Johnson Sirleaf, Leymah Gbowee og Tawakkul Karman? Skriv det nedenfor eller klik på det ord, du er enig i: