Fredsforhandlinger fortsætter midt i debat om våben til Ukraine

Den tyske kansler, Angela Merkel, forklarer, hvorfor hun ikke tror på levering af våben til Ukraine. Den amerikanske vicepræsident, Joe Biden, siger, at Ukraine har ret til at forsvare sig selv.

Forbundskansler Angela Merkel afviser, at der kan findes en løsning på krisen i det østlige ukraine ved, at Vesten bidrager til yderligere udrustning af den ukrainske hær. Hun tror ikke, at Rusland lader sig skræmme til at trække sig. Det er forhandling, der skal til, mener kansleren. Fold sammen
Læs mere

BERLIN: Forhandlingerne om en fredsaftale for Ukraine fortsætter på højeste niveau, mens tonen mellem Vesten og Rusland udvikler sig til krig på ord, og den vestlige alliance diskuterer åbent, hvorvidt man skal sende våben til de ukrainske styrker.

Efter forhandlinger i Moskva fredag aften med Ruslands præsident, Vladimir Putin, landede den tyske kansler, Angela Merkel, lørdag i München, og her fortsatte forhandlingerne i rammen af den årlige sikkerhedskonference, hvor toppolitikere fra hele verden i forvejen er samlet. Den amerikanske vicepræsident, Joe Bidens, tale blev forsinket af forhandlinger og telefonsamtaler.

Der er stadig ingen bekræftede oplysninger om indholdet. Der arbejdes på et fælles papir, baseret på fredsaftalen, der blev indgået i september i Minsk i Hviderusland, men som ikke overholdes.

I München var det en tydeligt klatøjet Angela Merkel, der forklarede, at der ikke er nogen garantier, men at hun ikke ser noget alternativ til de diplomatiske forhandlinger, som også Frankrigs præsident, François Hollande, deltager i.

»Det er usikkert, om de har succes, men det er fra mit synspunkt og fra den franske præsidents synspunkt i hvert fald værd at vove dette forsøg. Jeg mener, at vi skylder de berørte mennesker i Ukraine det,« sagde Angela Merkel.

Den tyske kansler blev flere gange udfordret direkte på grund af sin modstand mod at bevæbne de ukrainske styrker, der er trængt tilbage af oprørere i Østukraine. Den amerikanske republikanske senator Robert Corker sagde, at flertallet i den amerikanske kongres ønsker at bevæbne Ukraine, men holder sig tilbage på grund af Tyskland. Den tidligere britiske udenrigsminister Malcolm Rifkind citerede den tidligere tyske konge Frederik den Store for, at »diplomati uden våben, er som musik uden instrumenter«. Hvilket incitament har Vladimir Putin til at indgå en fredsaftale, hvis han ikke straffes for at bevæbne oprørerne, spurgte den konservative brite den konservative tyske kansler.

Merkel tror ikke på militært engagement

Det fik Angela Merkel til usædvanligt direkte at forklare sine udenrigspolitiske principper med en parallel til sin egen og Tysklands historie.

»Problemet er, at jeg ikke kan forestille mig nogen situation, hvor en bedre udrustning af Ukraines hær vil føre til, at præsident Putin bliver så imponeret, at han tror, han vil tabe militært. Det må jeg sige så hårdt. Det er virkeligheden. Ser De, jeg er opvokset i DDR. Jeg har som syvårigt barn oplevet, hvordan Muren blev bygget. Selv om det var en grov overskridelse af international ret, troede ingen, at man militært skulle gribe ind på dette sted for at redde DDR-borgerne og den samlede østblok fra at leve mange år i diktatur og ufrihed. Det tager jeg ikke nogen ilde op. Det var en realistisk vurdering kort efter Anden Verdenskrig, at det ikke ville føre til succes. Denne slags realisme findes stadig. Derfor siger jeg, at vi ingen garanti har for, at Vladimir Putin gør det, som vi forventer, men jeg tror simpelthen, at et militært engagement vil medføre flere ofre, og heller ikke til overbevisningen om, at det russiske militær besejres,« sagde Angela Merkel.

Sikkerhedskonferencen i München har tidligere været rammen om mindeværdige øjeblikke i den nyere verdenshistorie. I 2003 kom det til mundhuggeri mellem den tyske udenrigsminister Joschka Fischer og den amerikanske forsvarsminister Donald Rums-feld. Det kulminerede, da Joschka Fischer på engelsk råbte »I am not convinced« – jeg er ikke overbevist – om USAs »dokumentation« for eksistensen af masseødelæggelsesvåben i Irak. Ordvekslingen om våben til Ukraine foregik helt roligt, men kan godt ses som en slags »jeg er ikke overbevist«-øjeblik for Angela Merkel.

Rusland understreger grund til optimisme

Den amerikanske regering har ikke lagt sig fast i spørgsmålet om våben. Joe Biden erklærede sig enig i, at der ikke er en militær løsning på konflikten i det østlige Ukraine, men understregede samtidig, at USA mener, »At det ukrainske folk har ret til at forsvare sig selv.«

Den tyske kansler beskyldte samtidig uden omsvøb Rusland for at bryde folkeretten og Ukraines »territoriale integritet« og »statslige suverænitet«. Vestlige kilder er enige om, at de ukrainske separatister støttes af russiske soldater og russisk militærudstyr, hvilket Rusland afviser. Den ukrainske præsident, Petro Porosjenko, fremviste på talerstolen to håndfulde russiske pas, der angiveligt stammer fra russiske soldater i Ukraine.

Den russiske udenrigsminister Sergej Lavrov sagde, at fredsforhandlingerne vil fortsætte, og at der er »god grund til optimisme«, men han rettede en hård kritik mod USA og NATO. Den nuværende konflikt mellem Rusland og Vesten skyldes især USAs forsøg på at fremstå som »vindere af den kolde krig,« sagde han og advarede mod, at Vesten nu »pumper Ukraine med våben«.

Joe Biden citerede gentagne gange Angela Merkel og beskyldte Rusland for at forbryde sig mod internationale aftaler og ikke vise respekt for nabolandes grænser og ret til selvbestemmelse. Han opfordrede Putin til at trække sine tropper »ud af Ukraine« og sagde, at en eventuel fredsaftale vil blive bedømt på Ruslands handlinger.

Sidste år huskes konferencen i München for, at den tyske forsvarsminister, Ursula von der Leyen (CDU), og forbundspræsident Joachim Gauck efterlyste mere tysk lederskab i verden. I år blev den præget af Angela Merkel, der i praksis har overtaget rollen som Vestens uofficielle chefforhandler i Ukraine-krisen. Angela Merkel fremhævede selv de tyske soldater i Kosovo og Afghanistan.»Tyskland bliver jo ofte kritiseret for, at vi ikke er de hurtigste. Og det passer sikkert også. Vi har omfattende parlamentariske diskussioner. Vi har omfattende beslutningsmekanismer. Hvad man bare heller ikke må glemme om Tyskland er, at vi ofte er relativt udholdende,« sagde Angela Merkel: »Når man også en gang imellem har brug for nogen, der bliver, så er vi til at regne med.«

Søndag er der planlagt en telefonkonference om Ukraine-planen mellem Angela Merkel, François Hollande, Vladimir Putin og Petro Porosjenko. Mandag besøger Merkel den amerikanske præsident, Barack Obama.