Fredsforhandler står over for langt forhindringsløb

Israels godkendelse af bosættelser på Vestbredden i går er blot et af de mange benspænd og forhandlingsfælder, fredsforhandlingerne mellem Israel og palæstinenserne kommer ud for de næste måneder. Men chefforhandler Martin Indyk er vant til at rede trådene ud.

Forrest: Martin Indyk, i baggrunden: John Kerry. Fold sammen
Læs mere
Foto: MIKE THEILER
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den amerikanske topdiplomat Martin Indyk får det ikke let i de kommende ni måneder som chef for forhandlingerne mellem israelerne og palæstinenserne.

Indyk er ganske vist vant til lidt af hvert, når det drejer sig om forhandlinger i Mellemøsten. Han er ikke en person, der lader sig ryste af de mange »forhindringer«, israelerne og palæstinenserne stiller op i den kommende tid bag de lukkede døre i Jerusalem og i Jeriko, når en fremtidig palæstinensisk stat skal forhandles på plads. Indyk er målrettet og er god til at holde forhandlerne fast på det centrale, lyder en af karateristikkerne af diplomaten. Hvad der sker uden for forhandlingslokalet, må andre tage sig af.

Parterne har nemlig for første gang sat sig til forhandlingsbordet uden store forhåndsbetingelser. Det betyder så også, at der – godt nok inden for visse rammer – er frit spil til uden for forhandlingsbordet at opføre sig, som man plejer. Som f.eks. fra israelsk side at godkende en række nye bosættelser i de besatte områder, uden at forhandlingerne af den grund bryder sammen. Som det skete i går, hvor Israel »forhåndsgodkendte« opførelsen af 800 nye hjem for bosættere i det område, der nu skal forhandles om. Det ville under normale omstændigheder være et skridt, der ville få de palæstinensiske forhandlere til at udvandre. Godt nok var den palæstinensiske reaktion skarp. Men dog uden det ultimatum, der normalt ville følge af en sådan handling.

Bosættelserne er et af de mest betændte områder. USA har denne gang behændigt undgået at gøre bosættelserne til et kernepunkt i forhandlingerne. USA har undladt direkte at tage stilling til det spørgsmål, og tilsyneladende har palæstinenserne også måttet acceptere, at de ikke kunne komme igennem med deres krav om en fastfrysning af bosættelserne som en betingelse for fredsforhandlingerne.

Indyk er tidligere amerikansk ambassadør i Israel under præsident Bill Clinton. Han har været direktør for den udenrigspolitiske afdeling i det ansete Brookings Institution i Washington D.C., og han har været hjernen bag en række mellemøstlige udspil under Clinton-æraen – blandt andet om en inddæmningspolitik over for Iran og Irak. Så der skal mere til end beslutningen om et par nye bosættelser for at bringe Indyk ud af fatning.

Hans verden vil i de kommende ni måneder være præget af kaos, forhandlingsfælder, politiske prøveballoner og højrøstet tale.

Det er tre år siden, at der sidst har været forhandlet. Og USA kaster sig nu ud i en ny runde fredsforhandlinger mellem palæstinenserne og israelerne med et langt større ansvar end sidst. Det vurderes til ganske enkelt at være knald eller fald for freden i den del af Mellemøsten.

Indyk skal konstant rede trådene ud i et kompliceret magtspil. Hans chef, den amerikanske udenrigsminister John Kerry, skal kun tilkaldes, hvis det hele brænder på. Men Indyks tolerancetærskel siges at være stor, så det kun vil være i yderste nødstilfælde, at han råber om hjælp. Så på onsdag går det løs. Og de kommende ni måneder vil blive de mest afgørende, siden Oslo-processerne begyndte for tyve år siden.

Meget står på spil for amerikanerne. Hvis forsøget bryder sammen, kan det få indflydelse på en lang række andre konflikter i Mellemøsten. Iranerne vil bruge sammenbruddet skånselsløst, den palæstinensiske bevægelse Hamas, der råder over Gazastriben og konstant er på kant med den palæstinensiske ledelse på Vestbredden, som sidder og forhandler, vil udnytte situationen både undervejs og ved et eventuelt forhandlingssammenbrud. Og det palæstinensiske spørgsmål vil kunne blive endnu et slagsmål ved FN, hvis forhandlingerne bryder sammen midt under det årlige møde i generalforsamlingen, der begynder til september.

Israelerne har lovet at løslade en lang række palæstinensiske fanger fra fængslerne for at vise god vilje. Palæstinenserne har opgivet en række af deres normale forhåndsbetingelser for at forhandle, blandt andet at parterne anerkender grænserne fra 1967 som udgangspunkt for forhandlingerne. Det sidste har allerede været genstand for en række forhåndsdrøftelser mellem USA og Den Arabiske Liga, hvor man er enige om at udgangspunktet kan være grænserne fra dengang.

Men der skal fra begge sider tages hensyn til, hvem der bor hvor. Det kan betyde, at en kommende palæstinensisk stat får en grænse, der ligner brikkerne i et puslespil. Flere af forhandlerne siger også, at en endelig grænse mellem Israel og en kommende palæstinensisk stat bliver så ujævn, at det bliver den vanskeligste statskonstruktion nogensinde.

Området er ikke stort, og i forvejen er Gaza-striben og Vestbredden adskilt. Og årtiers bosættelsespolitik har ikke gjort det lettere at løse konflikten.

En vigtig brik i forhandlingerne er det pres, der har været lagt på den israelske regering fra EUs side, hvor flere af EU-landene fik israelernes raseri at mærke, da en række lande godkendte en opgradering af palæstinensernes status i FN. Samtidig har en række EU-lande, deriblandt Danmark, givet palæstinenserne fulde diplomatiske rettigheder.

Det har betydet, at israelerne for første gang har mærket, at europæerne nu vil have løst denne konflikt. Det gør også indtryk, at Israel er blevet mere isoleret under premierminister Benjamin Netanyahu.

Til gengæld er palæstinenserne vant til at skyde sig selv i foden hen mod slutningen af forhandlingerne, fordi de ikke kan blive enige internt. For en del år siden, under den israelske ministerpræsident Ehud Olmert var parterne angiveligt enige om en palæstinensisk statsdannelse, der ud over Gaza-striben indeholdt 95 procent af Vestbredden og en del af Jerusalem. Det blev afvist af palæstinenserne, hvilket sendte chokbølger igennem EU og USA.

Indyk har nu ni måneder til at drage de nye grænser mellem de to stater, løse Jerusalems fremtidige status, afgøre spørgsmål om flygtningenes tilbagevenden til området og endelig at få skabt fred mellem to parter, der har ligget i krig siden 1948, da staten Israel blev dannet. Det er sidste udkald for både palæstinenserne og israelerne. Men der er stærk tvivl om, hvorvidt de bliver enige.

Foto: Infografik/Hans Færch-Jensen.