Både kurderne og den tyrkiske regering med præsident Erdogan i spidsen har meget at vinde ved at afslutte den konflikt, der i mere end 40 år har kostet titusindvis af menneskeliv.

Det siger Hetav Rojan, der er gæsteanalytiker hos Dansk Institut for Internationale Studier (Diis), hvor han arbejder med at kortlægge politiske og militante aktører i Syrien.

- Erdogan forsøger at konsolidere sin vælgerbase frem mod parlamentsvalget i 2028.

- De kurdiske vælgere, som udgør 10 procent af vælgerbestanden i Tyrkiet, er hans eneste chance for at kunne lave forfatningsændringer uden om parlamentet, så han kan fortsætte som præsident, siger Rojan om det politiske bagtæppe for aftalen.

Torsdag opfordrede den kurdiske oprørsgruppe PKK's fængslede leder, Abdullah Öcalan, sine medlemmer til at lægge våbnene og nedlægge sig selv.

Men efter at hans erklæring blev læst op af hans allierede i Istanbul, er der stadig mange ubesvarede spørgsmål.

Ingen ved for eksempel, hvilke garantier eller modydelser Öcalan har krævet for at indstille kampen.

- Der bliver sagt en masse ord om, at den væbnede kamp er forbi, og at PKK skal afvæbnes og demobiliseres. Men hvad det betyder i praksis, ved vi ikke.

- Men det er potentielt en historisk start på en proces, der kan afslutte 40 års konflikt, siger Hetav Rojan.

Han forudser, at Erdogan står over for en vanskelig opgave med både at agere fredsmægler i kurdernes øjne og samtidig undgå, at de øvrige tyrkere føler, at han går for vidt.

- Kampen mod den kurdiske politisk identitet og deres kulturelle rettigheder har gennemsyret Tyrkiets historie siden republikkens oprettelse i 1923.

- De seneste to valghandlinger er der sket et skred hen imod de stærkt nationalistiske partier, der har fået mere repræsentation i det tyrkiske parlament.

- De ser enhver form for kurdisk repræsentation som en trussel mod tyrkisk identitet, og det skal Erdogan altså balancere samtidig med, at han også skal finde en løsning, som kurderne er tilfredse med, siger Hetav Rojan.

Foruden den fremtidige situation internt i Tyrkiet er det også uklart, hvilke konsekvenser en opløsning af PKK vil få andre steder i Mellemøsten.

Militære kurdiske styrker kontrollerer områder i blandt andet Syrien, Iran og Irak.

- Vi ved ikke, hvordan de vil reagere på Öcalans opfordring. Men i omkring et år har en delegation fra PKK's operative ledelse pendlet mellem deres hovedkvarter i Kandilbjergene og den ø, hvor Öcalan sidder i fængsel.

- Så der må være foregået en kalibrering mellem den operative ledelse og den ideologiske ledelse, vurderer Hetav Rojan.

75-årige Abdullah Öcalan har siddet fængslet siden 1999. Han er idømt en livstidsdom, efter at han blev taget til fange af tyrkiske specialstyrker i Kenya i 1999.

/ritzau/