Franske protestpolitikere får medvind ved at tordne mod globalisering

To af topkandidaterne ved det franske præsidentvalg – Le Pen og Mélenchon – tordner mod frihandel, globalisering og EU. EUs handelskommissær, Cecilia Malmström, der kæmper for mere frihandel, ser en skæv fordeling af globaliseringens goder som en væsentlig årsag til protestpolitikernes succes. Men mere frihandel er godt for både Frankrig og EU, mener hun.

Foto: YVES HERMAN. Medvinden til Le Pen og Mélenchon  skyldes ifølge EUs handelskommissær, Cecilia Malmström (foto), at mange franskmænd føler sig som tabere i globaliseringen.
Læs mere
Fold sammen

En skuffet arbejderklasse vil efter alt at dømme løbe bort fra det franske socialistparti, der ved søndagens første runde af det franske præsidentvalg står til en ydmygelse à la den, som socialdemokraterne netop har oplevet i Holland.

Socialisterne har efter fem år ved magten ikke knækket landets høje arbejdsløshed, der stadig er tæt på ti procent, og mange tidligere socialistiske vælgere vil i stedet stemme på enten den højrenationale Marine Le Pen eller den yderste venstrefløjs pendant, Jean-Luc Mélenchon. De to kandidater tordner begge mod frihandel, globalisering og EU.

Medvinden til Le Pen og Mélenchon – der ifølge meningsmålingerne begge har en chance for at nå den anden og afgørende runde af præsidentvalget – skyldes ifølge EUs handelskommissær, Cecilia Malmström, at mange franskmænd føler sig som tabere i globaliseringen, fordi dens goder ikke er blevet fordelt til gavn for alle.

En del skyldes særlige franske forhold, men hun medgiver, at der er tale om en strømning, som alle Europas frihandels­positive politikere har et ansvar for at vende.

»De to kandidater har altid været imod globalisering, så det er ikke nyt, men at støtten til dem er så stor, bygger på, at der er en strømning i opinionen, som de kan udnytte. Der findes en håbløshed efter den økonomiske krise, som ramte Frankrig hårdt, og en følelse af, at udviklingen går så hurtigt med nye typer job og gamle job, der forsvinder. Her føler mange, at de ikke hører til vinderne i globaliseringen,« siger Cecilia Malmström.

Hun har ansvaret for at forhandle nye frihandelsaftaler på plads på vegne af EU-landene i en tid, hvor modstand mod frihandel er stigende i flere europæiske lande, ligesom USA under præsident Trump er begyndt at vende ryggen til frihandel.

Malmström understreger, at frihandel skaber mange flere arbejdspladser og velstand, og derfor bør være i alles interesse, men at protestpolitikere som Le Pen og Mélenchon har en pointe i den forstand, at de regerende politikere »ikke har været dygtige nok til at fordele globaliseringens gevinster.«

»Og så bliver globaliseringen let en syndebuk for al mulig elendighed,« tilføjer hun.

Frankrig hårdt ramt

Ifølge Malmström er den tendens særlig udtalt i lande som Frankrig og USA, hvor der ikke er det samme sociale sikkerhedsnet som i Norden og heller ikke er tilstrækkelig hjælp til videreuddannelse, hvis man skulle miste sit job. Og i Frankrig er det blevet forstærket af den økonomiske krise, hvor mange fabrikker er lukkede eller flyttet til lande, hvor det er billigere at producere.

Mens selve fordelingspolitikken er et nationalt ansvar, medgiver Malmström, at modstanden mod globalisering og frihandel også skyldes, at såvel nationale politikere som EU-politikere har været for dårlige til at forklare, hvorfor frihandel er en god ide.

»Vi ved, at frihandelsaftaler fører til flere job, investeringer og vækst, og det har vi brug for i Europa. Samtidig kan vi gennem aftalerne påvirke standarderne positivt. Men vi har længe taget for givet, at folk synes, at handel er godt, og vi har ikke rigtigt engageret os i debatten og sikret gennemsigtighed. Folk vil vide, hvor ting kommer fra, under hvilke vilkår de er produceret, og hvad de miljømæssige og sociale konsekvenser er. Derfor er vi nødt til engagere os. Der har vi alle været for dårlige,« siger Malmström.

I lande som Danmark og Sverige er der stadig stor opbakning til frihandel, og det skyldes ifølge kommissæren både, at det er handelsnationer, som er stærkt afhængige af eksport, og de nordiske lande har været bedre til at ikke at tabe så mange på gulvet i globaliseringens kapløb.

Meget kompliceret situation

Og den vurdering deler direktør i DI Karsten Dybvad, som også er en varm fortaler for frihandel. Han peger desuden på den danske model, hvor arbejdsmarkedets parter forhandler sig frem til overenskomster – som senest bekræftet torsdag – som et vigtigt element.

»Vi ser interesse fra kolleger i både USA og Frankrig for, hvad vi har gjort i Danmark, hvor vi har en markedsbaseret økonomi, som er konkurrencedygtig og grundlæggende har givet en positiv reallønsudvikling for lønmodtagere i de seneste mange årtier. Så det kan lade sig gøre,« siger direktøren for erhvervslivets største organisation i Danmark.

Han kalder den voksende, globale modstand mod frihandel for »bekymrende, fordi Danmark i den grad er et land, der har skabt velstand på grundlag af eksport og samhandel«.

Dybvad krydser derfor fingre for en frihandelsvenlig vinder af det franske præsidentvalg. Han sætter ikke navn på, men det betyder den uafhængige centrumpolitiker, Emmanuel Macron, eller den konservative François Fillon.

Scenariet med Le Pen og Mélenchon, som de to tilbageværende kandidater i anden og afgørende runde af det franske præsidentvalg, hvilket ifølge meningsmålingerne ikke kan udelukkes, får også Malmström til at sukke.

»Vi respekterer altid folks ret til at træffe deres valg, men det vil blive meget kompliceret. Begge kandidater vil ud af EU og euroen, og begge kandidater har en meget protektionistisk politik. Det vil sætte EU i en meget svær position. Man må dog ikke glemme, at der også er valg til Nationalforsamlingen (i juni, red.),« siger Malmström med reference til, at det franske parlament vil lægge store begrænsninger på Le Pen eller Mélenchon, hvis en af dem skulle vinde valget.