Franske medier: Ny skudepisode nord for Paris

Læs mere
Fold sammen

FRANKRIG: Ifølge flere franske medier herunder Le Monde er der lige nu skududveksling lidt nord for Paris ved byen Dammartin-en-Goele. Det er endnu uvist, om det har sammenhæng med den intense jagt efter to gerningsmænd, der onsdag lavede et blodigt terrorangreb mod satiremagasinet Charlie Hebdo.

Der er endvidere forlydender om, at en bil fredag morgen er blevet stjålet fra en kvinde i området, der fortalte, at signalementet af tyvene passer med gerningsmændene.

Desuden har Le Monde snakket med endnu et vidne i Dammartin-en-Goele, der fortæller, at der er en gidselsituation i byen, men det er ikke bekræftet andre steder fra.

BNB