Fransk protestbevægelse kalder til kamp – myndighederne frygter kaos 

En fransk protestbevægelse er opstået som svar på landets nye finanslov – og den planlægger i dag at udføre omfattende protestaktioner, der har til formål at »blokere alt«. 

Demonstranter fra protestbevægelsen »Bloquons tout« blokerede natten til onsdag en bro i Caen og satte ild til genstande som del af landsdækkende protester mod den franske regering. Foto: Lou Benoist/AFP/Ritzau Scanpix

»Boykot, ulydighed og solidaritet.«

Sådan lyder kampråbet fra den mystiske protestbevægelse »Bloquons tout« – »Lad os blokere alt« – der er opstået i Frankrig, og som onsdag har indkaldt til demonstrationer i landets gader.