Fransk domstol underkender forbud mod burkini

Frankrigs højeste administrative domstol har omstødt forbuddet mod brug af den såkaldte burkini på franske strande.

Demonstranter protesterer mod burkini-forbuddet foran den franske ambassade i london 25. august. Fold sammen
Læs mere
Foto: NEIL HALL
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Frankrigs højeste administrative domstol har netop omstødt forbuddet mod brug af den såkaldte burkini på franske strande. Op mod 30 franske kommuner havde ellers egenhændigt indført forbuddet mod den muslimske heldragt til kvinder.

I det franske retssystem kan midlertidige afgørelser træffes lokalt, indtil domstolene får lejlighed til at gennemgå det juridiske grundlag for den pågældende sag.

Statsrådet, som domstolen retteligt hedder, suspenderede helt konkret det forbud mod burkini, som den sydfranske badeby Villeneuve-Loubet havde indført. De almene frihedsrettigheder kan kun indskrænkes, hvis der består »påviselig risiko« for den offentlige orden, lød begrundelsen ifølge Reuters.

Burkini-forbuddet nåede at udløse en forbitret debat om sekularisme og frihedsrettigheder i Frankrig. Det kommunale initiativ blev udløst af det tilsyneladende islamistisk inspirerede terrorangreb i Nice, som fandt sted på Bastilledagen, den 14. juli om aftenen.

Lokalpolitikerne begrundede forbuddet med den anspændte stemning i landet: muslimsk badebeklædning kunne opfattes som en provokation og føre til offentlig uro.

Begrundelsen skabte bestyrtelse blandt borgerrettighedsgrupper, som straks ankede beslutningen, og nu har statsrådet altså givet dem medhold i, at den angivne begrundelse ikke er juridisk holdbar.

Politiske følger

Forbuddet nåede i sin korte levetid at blotlægge uenigheder i præsident Francois Hollandes socialistparti, hvor premierminister Manuel Valls forsvarede de sydfranske kommuners disposition, mens en række fagministre kritiserede den.

Samtidig bredte debatten sig til at dreje sig om fransk kulturel identitet på den ene side, og på den anden sikkerhed i en tid med terror og jihadisme på den anden.

En debat, der meget vel kan vare ved helt frem til præsidentvalget i april næste år.