Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Den franske filmlegende Jean-Louis Trintignant, der fik sit gennembrud i 1950erne sammen med Brigitte Bardot, er død, 91 år.
Det oplyser familien ifølge AFP.
En af de senere film, hvor Trintignant spillede hovedrollen, var den østrigske instruktør Michael Hanekes film »Amour« fra 2012 om et aldrende par, hvor demens, sygdom og død rammer. Det var en film, der blev belønnet med De Gyldne Palmer i Cannes.
I sin karriere nåede han at indspille 130 film. Og bare for at nævne nogle få, så var det den polske instruktør Krzysztof Kieslowskis »Tre Farver: Rød«, Costa-Gavras' »Z« og Bernardo Bertoluccis' »Medløberen«.
Eller den unge Trintignant og Bardot i Roger Vadims film »Gud skabte kvinden« fra 1956.
En tragedie ramte ham, da hans datter, Marie Trintignant – hun selv en berømt skuespiller – i 2003 blev tævet ihjel af sin partner, rockstjernen Bertrand Cantat.
»Han ledsagede vores liv gennem fransk film. Det er et blad, der er vendt for et vidunderlig kunstnerisk talent og en vidunderlig stemme,« siger præsident Emmanuel Macron, efter han på en messe i Paris er har fået fortalt om Trintignants død.
/ritzau/