Frankrigs splittede terrorprotest

Knap var blodet på Charlie Hebdos redaktion tørret op, før politikerne begyndte at skændes om svaret på massakren. Dagens demonstration i Paris er ifølge Front National en »lurvet politisk manøvre«.

Pariserne samledes på Place de la République allerede onsdag aften efter massakren på Charlie Hebdos redaktion. Det kniber mere for det politiske Frankrig at finde fælles fodslag i protesten mod den islamiske fundamentalisme. Foto: Asger Ladefoged Fold sammen
Læs mere

PARIS: Taxichaufføren hører ikke nyheder, men popmusik. Han har været på job hele den lange fredag forinden, mens to synkrone gidseldramaer spredte en knugende angst blandt de ellers så cool beboere i den franske hovedstadsregion. Undervejs nåede han at sidde fast i trafikpropper pga. politi­afspærringer ved både Porte de Vincennes og nær Charles de Gaulle-lufthavnen, hvor nervekrigen og senere ildkampen mellem de islamistiske terrorister og sikkerheds­styrkerne fandt sted. Derfor radiovalget.

»Indimellem skifter jeg kanal for lige at høre, om der sker noget. Men ikke hele tiden. Så bliver jeg skør i hovedet,« siger han.

En vis normalitet synes ellers at have genindfundet sig, mens vi først på formiddagen kører ind gennem Paris. Trafikken er jævn, og der er pænt med mennesker på gaden. Men skindet bedrager.

»Da jeg startede ved fire-tiden, var her ikke et øje. Normalt er der masser af folk at køre hjem fra byen, men i morges mødte jeg kun kolleger. Der kommer til at gå lang tid, før vi kan ryste det her af os,« siger taxi­chaufføren, der ikke at fortælle sit navn.

Han har heller ingen mening om søndagens demonstrationer, udover at de bliver massive. Det er der til gengæld mange andre, der har. Især politikere. For marcherne truer med at signalere præcis det modsatte af det, der er meningen med dem: En dyb splittelse i spørgsmålet om, hvordan man skal reagere på jihadisternes angreb på Frankrig.

Fornærmet Le Pen

Ideen om at gå på gaden i samlet protest mod onsdagens massakre mod Charlie Hebdo blev lanceret af det regerende socialistparti og andre venstrefløjsformationer få timer efter attentatet. Og selv om en lang række internationale toppolitikere siden har tilmeldt sig arrangementet, er det fortsat partierne, der står som arrangører.

Det var i hvert tilfælde den undskyldning, præsident François Hollande brugte, da han under et usædvanligt møde med Marine Le Pen fredag afviste at give Front National-lederen den officielle invitation til at deltage, som hun havde forlangt. Som statschef opfordrede han i stedet alle franskmænd til, uanset partifarve, at gå med i demonstrationerne, der i dag kulminerer i Paris efter marcher i en række andre franske byer weekenden igennem.

På den baggrund har Le Pen kaldt den såkaldte Marche Republicaine for en »lurvet politisk manøvre«, der – som hendes nr. to, Florian Philippot, formulerer det – ikke er udtryk for national samling, men for at »systemet« efter det værste attentat i nyere fransk historie vælger at rotte sig sammen.

Flere fremtrædende socialister har da også blankt afvist at marchere side om side med Front National, fordi partiet - der blev Frankrigs største ved sidste års europaparlamentsvalg – ikke er en værdig repræsentant for de republikanske idealer. Heriblandt premierminister Manuel Valls.

»Målet er selvfølgelig at demonstrere mod det, som er sket, men også for nogle bestemte værdier såsom tolerance, kampen mod racisme, antisemitisme og antimuslimske handlinger,« sagde Valls fredag og tilføjede:

»Det er derimod ikke en demonstration til fordel for genindførelsen af dødsstraf.

Ideen om at støve guillotinen af og tage den i brug mod jihadisterne havde Le Pen bragt på bane kort forinden. Og selv om Front National-lederen personligt har været omhyggelig med at skelne mellem religiøst motiverede terrorister og det store flertal af fredelige franske muslimer, kan man ikke sige det samme om flere af hendes folk.

Hvor er kammertonen?

Mens idrætsordfører Éric Domard har raset mod andre partiers advarsler om at forfalde til islamofobi, ser Robert Ménard, der regerer den sydfranske by Beziers i valgforbund med Front National, terrorangrebet som konsekvens af »de seneste 30 års galoperende immigration«.

Også i den borgerlige Union pour un Mouvement Populaire (UMP), der deltager i dagens demonstration, har man imidlertid haft svært ved at finde den »republikanske« kammertone.

Tidligere præsident Nicolas Sarkozy, der for nylig gjorde comeback som partiets leder, omtalte først attentatet som et »angreb på vores civilisation«, hvorefter han fik skældud af sin tidligere justitsminister, Rachida Dati, der har nordafrikanske rødder.

Andre konservative har advaret mod retoriske omsvøb. Heriblandt partiets general­sekretær Laurent Wauquiez, der hævder, at »vi ikke kan vinde denne krig, hvis vi ikke giver den et navn«.

Tidligere premierminister François Fillon er, ligesom mange almindelige franskmænd og repræsentanter for civilsamfundet, mere bekymret for konsekvensen af det politiske slagsmål om demonstrationen og, i forlængelse heraf, hvordan man skal reagere på jihadisternes udfordring.

»Det er en modbydelig og farlig polemik, der dybest set blot hjælper terroristerne med at opnå deres mål,« siger Fillon.