Frankrigs »redningsmand« forfølges af fortidens synder

Nicolas Sarkozy ser sig selv som den eneste, der kan frelse sit land fra Front National. Men en gammel sag om ulovlig støtte fra Gaddafi nager forud for søndagens primærvalg.

Daværende præsident Nicolas Sarkozy hilser den nu afdøde libyske leder Muammar Gaddafi velkommen i Paris i 2007. Forholdet mellem de to tidligere statsledere er nu ved at udvikle sig til en øm tå for Sarkozy forud for søndagens første runde af det konservative primærvalg. Foto: Jacky Naegelen/Reuters Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

De brune læderkufferter var fyldt til randen med euro i bundter af 200- og 500-sedler. Da den fransk-libanesiske forretningsmand Ziad Takieddine afhentede dem i Libyen, stod Oberst Muammar Gaddafis højt betroede efterretningschef personligt for overdragelsen. Og da Takieddine afleverede dem i indenrigsministeriet i Paris, tog enten Nicolas Sarkozys højre hånd, Claude Guéant, eller Frankrigs daværende indenrigsminister selv imod.

Ikke bare én eller to, men hele tre gange omkring årsskiftet 2006-2007 fungerede den fransk-libanesiske forretningsmand som kurér og fragtede i alt fem millioner euro i kufferter fra Gaddafi-regimet til det franske indenrigsministerium. Penge, som Sarkozy skulle bruge til sin – viste det sig senere – succesfulde kampagne for at blive Frankrigs præsident i 2007.

I hvert fald hvis man skal tro Takieddine, hvilket man ikke nødvendigvis skal, fordi han flere gange har ændret forklaring i sagen. Forretningsmandens seneste bekendelser i et videointerview med webavisen Mediapart først på ugen er imidlertid så detaljerede, at det underbygger historiens troværdighed. Samtidig er hans vidnesbyrd langtfra det eneste, som mere end antyder, at Sarkozy var »dopet« med libyske oliepenge, da han i 2007 erobrede Élysée-palæet.

Og det er en alvorlig sag i Frankrig, hvor finansieringen af præsidentkampagner er underlagt et strengt loft og krav om åbenhed om alle bidrag. Takieddine blev således både tirsdag og torsdag afhørt af det franske politis antikorruptionsenhed, der siden 2013 har efterforsket Sarkozys præsidentkampagne fra 2007.

Forretningsmanden er en kontroversiel figur, der blandt andet har levet af at facilitere salg fra den franske våbenindustri til lande i Mellemøsten. Han var også med til at arrangere Gaddafis besøg hos Sarkozy i 2007, og ifølge Takieddine bidrog obersten i alt med så meget som 30 millioner euro til den konservative leders kampagne det år – og loftet lyder vel at mærke på 22,5 millioner euro. Også Gaddafis søn, Saif al-Islam, har tidligere fortalt, at faderen i al hemmelighed finansierede Sarkozy.

»De burde skamme Dem!«

Selv har han straks afvist Takieddines udsagn som en »kvalmende manøvre, der skal påvirke primærvalget«. Og da ordstyreren under torsdag aftens TV-debat mellem de syv aspiranter til posten som konservativ kandidat ved næste års præsidentvalg vovede at tage emnet op, blev Sarkozy rasende.

»De burde skamme Dem over at viderebringe oplysninger fra en løgner på en offentlig TV-station! Det er en skandale,« hvæsede den tidligere præsident, mens øjnene skød lyn under de buskede bryn.

Sarkozys advokat har desuden annonceret, at Takieddine vil blive trukket i retten for injurier. Men hverken sagsanlæg eller irettesættelser for åben skærm ændrer på, at timingen næppe kunne være værre for ham.

Søndag finder første runde af primærvalget sted, og torsdagens debat var blot den sidste af en række, der har kørt gennem de seneste uger under stor bevågenhed og i de landsdækkende TV-kanalers bedste sendetid. For de konservative Les Républicains’ kandidat har gode chancer for også at vinde næste års præsidentvalg, og Sarkozy tørster efter revanche for sit ydmygende nederlag til den upåagtede socialist François Hollande i 2012.

Den på det tidspunkt ekstremt upopulære konservative leder brugte de følgende to år på at slikke sårene. Og da han i 2014 gjorde comeback på den politiske scene, var det med et budskab om, at tænkepausen havde gjort ham til en ny og bedre mand.

Fra glamour til gæve gallere

På magtens tinder som borgmester i den stenrige Paris-kommune Neuilly-sur-Seine og senere som minister og præsident fik Sarkozy tilnavnet »bling-bling« for sin hang til luksus og sin ekstravagante livsstil. Eksempelvis gik historien om hans bryllup med modellen og sangstjernen, Carla Bruni, i selve Élysée-palæet i 2008 verden rundt.

Men nu er Sarkozy efter eget udsagn en forvandlet mand, der kæmper for folket og mod eliten. I begyndelsen af 2016 udgav han bogen »Frankrig for livet«, hvor han forklarer, hvorfor der er brug for et alternativ til såvel den historisk upopulære Hollande som Front Nationals populære leder, Marine Le Pen.

Hun spiller på folks fortvivlelse, men vil gøre alt værre for langt de fleste franskmænd, mener Sarkozy. Derfor er der brug for en borgerlig præsident, som i modsætning til Le Pen sikrer økonomisk fremgang og samtidig er lige så hård som Front National-lederen, når det handler om lov, orden samt, ikke mindst, immigration og islam. Og den eneste rigtige til opgaven er naturligvis ham selv.

I bestræbelserne på at fremstå som et alternativ til Front National har Sarkozy flere gange gennem de seneste uger nærmest overhalet Le Pen højre om. Eksempelvis har han hævdet, at man kun er rigtig fransk, hvis man bekender sig til kulturarven fra gallerne. Samt opfordret til, at halalmenuer erstattes med en ekstra portion pommes frites til de muslimske elever, når der serveres svinekød i skolekantinen.

En fransk Trump?

Efter Donald Trumps overraskende sejr ved sidste uges valg i USA har Sarkozy desuden udpeget sig selv som fransk bannerfører for den bølge af vælgeroprør mod eliten, som også har stemt Storbritannien ud af EU. Den rolle er imidlertid svær at spille, når man er under bestyrket mistanke for at have modtaget ulovlig støtte fra en muslimsk despot som Muammar Gaddafi. Støtte, som »Mellemøstens gale hund« næppe gav Sarkozy blot for hans intense, blå øjnes skyld.

Den tidligere præsidents hovedrivaler ved primærvalget havde da også svært ved at holde masken, da han blev præsenteret for Takieddines beskyldninger under torsdagens TV-debat. Alain Juppé og François Fillon, der begge er tidligere premierministre, forsøgte sig begge først med et udtryksløst pokerfjæs for derefter at kigge ned, mens Sarkozy forsvarede sig.

Skal man tro meningsmålingerne, vinder Juppé både i valgets første og anden runde foran Sarkozy og med Fillon som dark horse. Men de seneste måneders begivenheder i international politik viser, at man skal passe på med blind tillid til målingerne. Måske har de franske højrefløjsvælgere tilgivet Sarkozy for »bling-bling« og frikendt ham i sagen om knitrende kampagnebidrag fra Tripoli. De kommende uger vil vise det.