Frankrig vil afprogrammere jihadister

Et net af resocialiseringscentre skal genopdrage såvel unge på vej ind i radikalisering som hjemvendte jihadister og gøre dem til kritisk tænkende samfundsborgere.

Frankrigs premierminister, Manuel Valls, taler til et møde om dialog med islam. Foto: Miguel Medina/AFP
Læs mere
Fold sammen

BARCELONA: Spørgsmålet har været tilbagevendende, når man efter sidste års islamistiske attentater mod først Charlie Hebdo og senere det parisiske forlystelsesliv talte med almindelige franskmænd på gaden. Især hvis de havde muslimsk baggrund:

Hvorfor i alverden gør myndighederne ikke mere for at bekæmpe terroristernes syge ideer og modvirke den hjernevask, de har været udsat for via nettet eller i Syrien og Irak? Hvorfor bruger man ikke flere ressourcer på at forebygge jihadismen i stedet for at nøjes med at »symptombehandle« den med militære og politimæssige midler?

Svaret kom, langt om længe og efter en række tilløb, da premierminister Manuel Valls først på ugen præsenterede en ny antiterrorpakke. Samtlige franske regioner vil inden udgangen af 2017 råde over såkaldte centre de réinsertion et de citoyenneté (centre for resocialisering og samfundsborgerskab), bebudede regeringschefen.

Afprogrammering og jobtræning

Det første af dem ventes at åbne som pilotprojekt i løbet af sommeren nær den midtfranske by Tours. Her vil opholdet være frivilligt og forbeholdt unge, der selv forinden har indset, at deres planer om at rejse til Syrien var en dårlig idé. Men når de resterende centre sidst på året og i løbet 2017 slår dørene op, skal de desuden tage mod »brugere« hjemvendt fra ophold i mellemøstlige krigszoner, der ikke kan fængsles for strafbare handlinger, men som er under overvågning. Desuden skal centrene med tiden kunne fungere som udslusningsanstalter for dømte jihadister.

Afprogrammeringen af jihadisterne og andre radikaliserede skal foregå i to faser, forklarer Pierre N’Gahane, der leder en tværministeriel komité for kriminalitetsforebyggelse, til avisen Le Monde.

I første omgang handler det om – med hjælp fra psykologer og terapi – effektivt at pille de islamistiske konspirationsteorier fra hinanden og vække de radikaliseredes kritiske sans til live igen. Herefter følger en konstruktiv fase, hvor der arbejdes med at genopbygge personligheden samt, på et mere konkret niveau, med jobtræning og erhvervsorientering.

Indrømmelse fra Valls

Antiterrorpakken, der er den seneste af en række, omfatter desuden oprettelsen af et særligt og permanent videnskabeligt råd, som skal styrke kontakten mellem den akademiske verdens forskere i fænomener som jihadisme og radikalisering og sikkerhedsstyrkernes efterforskningsenheder.

Initiativet er, ifølge franske medier, en implicit og for Manuel Valls usædvanlig indrømmelse af, at han har taget fejl. Premier­ministeren hævdede først på året i et interview, at hvis man »forsøger at forklare (den islamistiske terrorisme, red.), er man allerede lidt i gang med at undskylde den«. En udtalelse og indirekte beskyldning, som ikke overraskende faldt en del socialforskere for brystet.

Hverken forebyggelsesindsatsen eller det videnskabelige råd betyder imidlertid, at Frankrig har taget fløjlshandskerne på i kampen mod terror. Senatet gav tirsdag regeringen grønt lys til at forlænge den undtagelsestilstand, der blev indført efter attentaterne 13. november, indtil slutningen af juli.