Frankrig til EU: Hjælp, vi er i krig

Franskmændene aktiverer musketér-eden og beder om aktiv europæisk støtte til sin krig mod jihadisme i Mellemøsten og Afrika. Samtidig lægger præsident Hollande op til radikale retspolitiske stramninger på hjemmefronten.

Franske Rafale-kampfly fortsatte tirsdag angrebene på Islamisk Stat i Syrien og Irak. Her gør de klar til aktion på en unavngiven luftbase i Golfen. Foto: Karim Sahib/AFP Fold sammen
Læs mere
Foto: KARIM SAHIB
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Set fra Paris burde det give sig selv: Hvis de europæiske lande mener noget med deres fine ord om, at fredagens attentater ikke kun var et angreb på Frankrig, men på hele EU, så er solidaritetserklæringer ikke nok.

Så må ordene følges op med handling. Og det var præcis, hvad den franske forsvarsminister Jean-Yves Le Drian i går appellerede til – med henvisning til det europæiske samarbejdes musketér-ed.

»Frankrig befinder sig i en udsat situation og kan ikke klare det hele. Vi kan ikke agere alene på så mange forskellige fronter,« sagde Jean-Yves Le Drian efter et møde med sine europæiske kolleger, hvor han bad om opbakning til at føre krig mod jihadismen i såvel Mellemøsten som Afrika med langt større intensitet end hidtil.

Det er første gang, at Lissabon-traktatens paragraf 42.7 om hjælp i forbindelse med et væbnet angreb tages i brug. Men selv om samtlige lande med Tyskland og Tjekkiet i spidsen støttede den franske anmodning, er det uklart, hvad den i praksis indebærer.

I første omgang kom den mest konkrete håndsrækning fra Bruxelles, hvor økonomi­kommissær Pierre Moscovici lovede, at Frankrig ikke bliver straffet for eventuelle budgetoverskridelser i forbindelse med kampen mod terror.

Undtagelsestilstand og fodlænker

Franske kampfly bombede igen i går mål i Islamisk Stats uofficielle hovedstad, Raqqa i det nordlige Syrien, hvor også russiske jagere var på vingerne.

Men når Paris givetvis får brug for EU-Kommissionens velvilje, skyldes det i lige så høj grad oprustning på hjemmefronten.

Præsident François Hollande har præsenteret et sandt arsenal af juridiske og politimæssige våben, som præsidenten har tænkt sig at tage i brug for at »ødelægge« terrorismen.

Det skete på en ekstraordinær parlamentssamling med Versailles-slottet som patosfyldt kulisse, og den uventet tunge terrorpakke fik flere toneangivende medier til på lederplads at advare mod konsekvenserne for demokratiet og de grundlæggende frihedsrettigheder.

»Sikkerhed er en prioritet, men ikke for en hvilken som helst pris,« skrev eksempelvis avisen Le Monde.

Det vækker især bekymring, at Hollande vil ændre grundloven, så det bliver lettere for regeringen at erklære undtagelsestilstand. Nødretten – der lige nu er gældende, og som præsidenten vil forlænge med tre måneder – giver blandt andet myndighederne mulighed for at begrænse mistænktes bevægelsesfrihed, styrke grænsekontrollen og udføre ransagninger uden dommerkendelse, hvilket skete gang på gang alene natten mellem mandag og tirsdag.

 

Andre kontroversielle forslag handler om at udstyre terrormistænkte med elektronisk fodlænke og fratage dømte terrorister deres franske statsborgerskab, selv om de er født i landet.

François Hollande er også parat til at nægte hjemvendte jihadister indrejse samt at udvise eksempelvis imamer for hadefuld tale. Endelig vil han opruste med 5.000 politifolk, 2.500 fængselsbetjente og 1.000 grænsevagter.

Højrefløj trukket offside

Der gik ellers ikke mange timer efter fredagens attentater, før repræsentanter for både Front National og det borgerlige parti Les Republicains (LR) mere eller mindre direkte holdt præsidenten ansvarlig for massakren.

»Hollandes svaghed og inkompetence er blevet en dødelig trussel mod Frankrig,« skrev eksempelvis tidligere præsident Nicolas Sarkozys søn, Louis, på Twitter.

LRs generalsekretær, Laurent Wauquiez, foreslog som en klar politisk markering at internere samtlige Frankrigs omkring 4.000 formodede jihadister.

Den idé har Hollande ganske vist ikke taget op. Men andre tiltag synes sakset direkte fra Front Nationals program. Det overraskende hårde terrorudspil har da også fanget højrefløjen på det forkerte ben, og ledende socialister glæder sig over, at det nu bliver svært at bruge sikkerhedssituationen mod dem op til de vigtige franske regionalvalg i begyndelsen af december.

At der samtidig må hugges en hæl og klippes en tå i forhold til deres traditionelle retspolitik, betyder mindre:

»Vi handler i legitimt selvforsvar og kan gøre, hvad vi vil,« siger en Hollande-rådgiver til avisen Libération.