Frankrig overvejer ny lov om landsforræderi

Den franske nationalforsamling skal diskutere genindførelsen af en lov om »national uværdighed«, bebudede premierminister Manuel Valls torsdag i forbindelse med præsentationen af en række tiltag mod jihadisme.

Foto: Asger Ladefoged. Den franske nationalforsamling skal diskutere genindførelsen af en lov om »national uværdighed«. Det sker efter angrebet på Charlie Hebdo den 7. januar. Billedet er fra søndagen efter, hvor op imod én million mennesker mødtes på Place de la Repupliqué i Paris for at vise deres sympati med ofrene for gidseltagningerne og Charlie Hebdo-massakren.
Læs mere
Fold sammen

BARCELONA: Skal jihadister kunne retsforfølges som landsforrædere? Det mener Frankrigs borgerlige opposition, der i sidste uge foreslog at genoplive en lov om såkaldt indignité nationale – national uværdighed – som svar på massakren mod Charlie Hebdo 7. januar og de følgende dages terrorhandlinger.

Ideen, som også debatteres i Danmark, blev i første omgang mødt med skepsis blandt de regerende socialister. Men da premierminister Manuel Valls i går præsenterede en række nye tiltag i kampen mod islamistisk terror, var han mere imødekommende over for (gen)brugen af general Charles de Gaulles gamle lov, der blev vedtaget i forbindelse med retsopgøret efter Anden Verdenskrig.

»Bør vi genintroducere forbrydelsen national uværdighed i vores lovgivning for med stærk symbolsk kraft at markere terrorhandlingers grænseoverskridende karakter?« spurgte Valls og svarede, at regeringen »ikke har til hensigt at handle overilet i principspørgsmål«.

Derfor bad han formændene for det franske parlaments to kamre om at sætte en debat om spørgsmålet på dagordenen i løbet af de kommende uger, så det kan blive genstand for en »grundig og tværpolitisk refleksion«.

Nye spioner og fængselsimamer

Terrorpakkens øvrige tiltag er mere konkrete. Det vigtigste er en markant forstærkning af antiterrorindsatsen, både hvad angår mandskab og økonomiske midler. I løbet af de kommende tre år skal der ansættes 2.680 nye medarbejdere.

Først og fremmest i efterretningstjenesterne, men også de dele af anklagemyndigheden, fængselsvæsenet og kriminalforsorgen, som arbejder med jihadister, bliver opnormeret.

Den samlede treårige investering på 736 millioner euro omfatter desuden indkøb af bedre og mere moderne beskyttelses-udstyr samt våben til politibetjente og gendarmer.

Valls bebudede også præsentationen af en ny lov om efterretningsvirksomhed i løbet af foråret. Den ventes at give de franske tjenester øgede beføjelser med et nyt centralregister over terrordømte og terrorefterforskede personer som et vigtigt redskab.

60 millioner euro er øremærket såkaldt »de-radikalisering«. De skal bruges til generel oplysning og individualiseret pædagogisk indsats blandt udsatte, unge muslimer.

Der vil også blive ansat 60 nye fængsels-imamer – Frankrig har i forvejen 182 – som skal sættes ind i kampen mod stærke jihadistfangers indoktrinering af deres medindsatte. Samtidig vil et eksperiment med at isolere de førstnævnte i særlige afdelinger blive udvidet.

Det værste af to verdener

Amedy Coulibaly beskrev i en undercover-reportage, som blev offentliggjort i Le Monde i 2008, de franske fængsler som »den perfekte skole for kriminelle«.

Om jihadisten, der i dagene efter Charlie Hebdo-massakren dræbte en politibetjent og fire jødiske supermarkedskunder, også blev religiøst vakt under sit ophold bag tremmer, vides ikke med sikkerhed. Men efterforskningen af ham tyder på, at han indtil sine morderiske aktioner så at sige kombinerede det værste af to verdener.

I hvert fald hævder forsvarsadvokater for de fire mænd, som i går blev varetægtsfængslet for at have hjulpet terroristen Amedy Coulibaly, at de ikke anede noget om, hvad han havde gang i. Tre af dem er barndomsvenner fra opvæksten i en af Paris’ betonforstæder samt kumpaner i en lang række tilfælde af kriminalitet.

»Coulibaly var en brutal og til tider voldelig person, en smalltime bandeleder,« forklarer en af advokaterne til TV-stationen BFMTV, mens en anden hævder, at hans klient blev truet til at deltage i forberedelsen af terrorhandlingerne, som Coulibaly på intet tidspunkt nævnte med et ord.

De fire, der mistænkes for at have skaffet jihadisten en del af hans våbenarsenal samt for at have hjulpet med transport og husly, er da også sigtet for »forbindelse til«, men ikke »meddelagtighed i« terrorforbrydelser.

Den omfattende efterforskning af Amedy Coulibaly og Kouachi-brødrene er imidlertid langtfra slut, forklarede François Molins, der er chefanklager i Paris, i går. Den ventes derimod at fortsætte »i månedsvis, måske år«.