Frankrig har over 1400 coronadødsfald på et døgn

Frankrig runder en kedelig milepæl med over 10.000 døde, siden coronavirus brød ud.

 
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I Frankrig er der tirsdag registreret 1417 dødsfald blandt coronasmittede på landets hospitaler og plejehjem i løbet af et døgn.

Det er det hidtil højeste antal coronadødsfald, der er registreret på et døgn i Frankrig.

Af dem er 820 døde på plejehjem, mens 597 er døde på et hospital, meddeler den franske sundhedsminister tirsdag aften.

Mandag var antallet af registrerede dødsfald oppe på 833.

I udbruddets første uger talte Frankrig kun dødsofrene på landets hospitaler med. Det er først for nylig, at man er begyndt at opgøre det samlede antal.

Der kan være et vist efterslæb i tallene fra landets plejehjem.

Det samlede dødstal, siden coronavirusset brød ud i februar, er nu oppe over 10.300.

Antallet af coronasmittede patienter på de franske hospitaler er i det seneste døgn steget med knap 3800. Lidt over 78.000 coronasyge mennesker er indlagt.

/ritzau/Reuters