Frankrig er i undtagelsestilstand: Hvad betyder det?

Frankrigs præsident har erklæret landet i undtagelsestilstand efter fredagens blodige terrorangreb i Paris. Det gør det muligt at træffe vigtige og nødvendige beslutninger lynhurtigt, forklarer tidligere PET-chef.

Fransk politi har fået midlertidigt udvidet dets beføjelser, efter at landet er erklæret i undtagelsestilstand i kølvandet på fredagens terrorangreb i Paris. Fold sammen
Læs mere
Foto: JOEL SAGET
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Efter 132 personer blev dræbt i terrorangrebet i Paris i fredags, har Frankrigs præsident Francois Hollande erklæret landet i undtagelsestilstand i foreløbigt 12 dage. Det betyder kort sagt, at visse af borgernes ellers grundlovssikrede rettigheder midlertidigt sættes ud af spil, for at myndighederne til gengæld kan reagere hurtigt i forhold til terrorbekæmpelsen.

"Statsoverhovedet kan så i princippet gå uden om de sædvanlige parlamentariske grundregler for at styre landet. Det kan man gøre kortvarigt og begrænset, indtil man føler, at man har styr på situationen," forklarer tidligere PET-chef Hans Jørgen Bonnichsen.

Han understreger, at det sker meget sjældent, men kan være nødvendigt, hvis et land bogstaveligt talt bliver sat i en presset og helt undtaget situation:

"Hvis myndighederne skulle følge alle de sædvanlige måder at reagere på, så ville det jo være medvirkende til at forsinke alle de processer, der er fantastisk vigtige i forhold til at genetablere ro og orden i et samfund," tilføjer Hans Jørgen Bonnichsen.

Præsident Francois Hollande kan alene beslutte, at erklære undtagelsestilstand i højst 12 dage. Han ønsker dog at forlænge undtagelsestilstanden til tre måneder, hvilket vil kræve, at parlamentet vedtager en decideret lov om at sætte Frankrig i undtagelsestilstand i den begrænsede periode. Lovforslaget skal behandles onsdag.

Fransk lovgivning har siden 1955 givet mulighed for at erklære landet i undtagelsestilstand, når man blev truet enten udefra af krig eller indefra af oprør. Undtagelsestilstanden giver blandt andet myndighederne beføjelser til at:

  • indføre udgangsforbud
  • oprette sikkerhedszoner, hvor man regulerer antallet af personer
  • sætte personer i husarrest, hvis de vurderes at være til fare for offentlig sikkerhed og orden.
  • midlertidigt lukke offentlige mødesteder såsom barer, teatre og andet.
  • forsage ransagninger uden dommerkendelse dag og nat
  • konfiskere våben - også våben der normalt er lovlige

Myndighederne kan altså inddrage helt grundlæggende rettigheder som både forsamlingsfrihed og bevægelsesfrihed. Frankrig har indført udgangsforbud og opfordret folk til ikke at samles i større grupper,  samtidig med, at politiet foretager flere præventive masseanholdelser.

Man kan ifølge den tidligere PET-chef sammenligne myndighedernes ret til pludselig at bryde reglerne med såkaldt nødret, som giver borgere lov til at bryde ellers klare regler i krisesituationer.

"Normalt vil det være forbudt, hvis jeg sprænger en dør, for at komme ind i et hus. Men det vil ikke være forbudt, hvis der er ildebrand i huset, og jeg går ind for at redde nogle værdier eller mennesker," forklarer Hans Jørgen Bonnichsen.

Frankrig har flere gange tidligere erklæret landet eller nogle at dets kolonier i undtagelsestilstand, mens Danmark har ikke brugt det siden besættelsestiden under 2. Verdenskrig.

LÆS MERE