Frankrig anholder Elfenbenskystens præsident

Frankrigs ambassadør i Elfenbenskysten oplyser, at franske styrker har anholdt Laurent Gbagbo, der har nægtet at træde tilbage som præsident.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Frankrigs ambassadør i Elfenbenskysten oplyser, at franske styrker har anholdt Laurent Gbagbo, der har nægtet at træde tilbage som præsident. Anholdelsen skete kort efter, at franske kampvogne mandag kørte i stilling ved præsidentpaladset i Abidjan, hvor Gbagbo har været forskanset i flere uger.

Anholdelsen bekræftes af en af Gbagbos rådgivere i Paris.

- Gbagbo er blevet anholdt af specialstyrker i sin bolig og er blevet overdraget til lederen af oprørerne, siger Toussaint Alain til nyhedsbureauet Reuters. Gbagbo, der har været præsident i det vestafrikanske land siden 2000, nægter at gå af til trods for, at han tabte præsidentvalget i november til udfordreren, Aassane Ouattara.

En talsmand for Ouattara siger, at Gbagbo er blevet bragt til Golf Hotel i Abidjan, Elfenbenskystens finansielle hovedstad. Ouattaras styrker har i de seneste uger kæmpet voldsomme kampe med Gbagbo-tro soldater i Abidjan i bestræbelserne på at få taberen af præsidentvalget til at træde tilbage. /ritzau/AFP