Fra Rusland med snyd

De russiske atletikmedaljer er gjort af doping, dokumenterer en ny og omfattende rapport, som kræver Rusland udelukket fra topatletik. Russisk sport er et mafiavælde af sanktioneret snyd, og »det kører som et schweizerur«.

Russiske Mariya Savinova vandt kvindernes 800 m ved OL i London i 2012. Russiske atleter er nu af WADA blevet afsløret i systematisk dopingmisbrug godt hjulpet på vej af deres nationale forbund. Fold sammen
Læs mere
Foto: © Phil Noble / Reuters
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

SANTA FE: De to personer mødte hinanden på Kasanski banegården i det nordøstlige Moskva. Det var den 14. juli 2014, og de havde god grund til at holde lav profil.

Ikke kun fordi de begge var forholdsvis kendte personer, men også fordi situationen var prekær.

Den ene af dem, Julia Stepanova, var en af verdens bedste 800 meter-løbere, men i 2013 var hun blevet taget for doping og var blevet bandlyst fra konkurrencer i to år. Men hun havde ikke givet op. Hun ville tilbage i topsport, og derfor var hun der på banegården en julilørdag.

Den anden deltager i mødet, Vladimir Mokhnev, havde et svar på, hvordan hun skulle komme tilbage på toppen. Svaret var mere doping. Bedre doping, som ikke kunne opdages. Mokhnev var en fremtrædende løbetræner i det russiske atletikforbund, og han havde den nye doping med.

»Kan den ikke opdages?« spurgte Stepanova, som tydeligvis ikke havde lyst til at blive bandlyst igen.

»Nej ... den er udarbejdet af instituttet,« svarede han, formentlig med henvisning til det officielle russiske forskningsinstitut for sport.

»Men hvis man bliver taget alligevel – hvad så?« spurgte Stepanova.

Det kunne også fixes, svarede Mokhnev og nævnte et eksempel, hvor en atlet betalte 50.000 rubler til de russiske dopingmyndigheder for at få slettet en positiv blodprøve. Og han havde også tacklet et problem med en anden kendt 800 meter-løber, som betalte 7.000 rubler for at få en blodprøve annulleret.

Stepanova var stadig ikke rolig ved det hele.

»Kan man slet ikke konkurrere dirty mere,« klagede hun.

Jo, jo, beroligede Mokhnev faderligt, selvfølgelig kan man det. De russiske myndigheder giver som regel en advarsel, inden de kommer – og så kan »beskidte« atleter blive væk. Og hvis det går galt, så er det officielle russiske dopinglaboratorium modtagelig over for rubler. »Hvis du er en topløber, kan du selvfølgelig løbe dirty,« svarede han.

Mikrofon

Og hvordan ved vi helt præcist, hvad der blev sagt ved mødet på banegården i juli 2014? Vi ved det, fordi Julia Stepanova bar en skjult mikrofon og optog samtalen, og i den nærmest carréske scene afslører løbetræneren hele den officielle russiske konspiration om for enhver pris at vinde atletikmedaljer.

Han afslører, at det rækker fra forskningsmyndigheder til dopingkontrol til laboratorier, og han afslører, at det rækker fra forbund til trænere til atleter; han afslører en maskepi så komplet, at det kan få konspirationsteoretikere og sportskynikere til sammen at sige: »Hvad sagde jeg?«.

For i den russiske atletikverden er intet tilsyneladende rigtigt, og ethvert ædelt metal er gjort af bananrepublikansk alkymi.

Det er konklusionen i en 323 sider lang rapport fra World Anti-Doping Agency (WADA), som er en uafhængig organisation, der i det seneste år har kulegravet russisk atletik. »Det var meget værre, end vi troede,« sagde rapportens hovedforfatter, den canadiske advokat Richard Pound, mandag ved et pressemøde i Genève. Der var tale om en top-til-bund-sammensværgelse, fra den russiske regering og til den enkelte løber, sagde han ifølge nyhedsbureauet AP.

Så alvorligt er det, at WADA opfordrer til at Rusland udelukkes fra international topatletik, bl.a. fra OL i Rio de Janeiro næste år. Så alvorligt er det, at antidoping organisationen kræver en bandlysning på livstid af kendte, navngivne løbere og trænere, og så alvorligt er det, at WADA har overdraget bevismateriale til Interpol, som er i gang med en politiefterforskning.

Edderkop

Enhver sammensværgelse skal have en edderkop, og det har dopingsammensværgelsen også ifølge rapporten. Han hedder Grigorij Rodtjenkov, han er chef for det officielle russiske dopinglaboratorium, og tilsyneladende samles alle tråde hos ham.

Han refererer direkte til den russiske sportsminister og har en føringsofficer hos den russiske sikkerhedstjeneste, FSB. Han har kontakt til atletikforbundets lægechef, som også er vicedirektør for det russiske sportsforskningsinstitut, og som ifølge rapporten er specialist i at udvikle testsikker doping.

Og han har kontakt til forbund, trænere og ateltikudøverne – og udøverne betaler ham store summer enten for at få fjernet positive dopingprøver, eller de betaler ham præventivt gennem procenter af deres fremtidige pengepræmier for at undgå positive resultater.

I sommeren 2010 hørte Julia Stepanova f.eks. rygter om, at en af hendes prøver var positiv, og hun gik til sin træner, som gik til Rodtjenkov.

»Det blev aftalt, at Stepanova skulle betale 30.000 rubler til Rodtjenkov for at få fjernet den positive dopingtest,« hedder det i rapporten. Stepanova betalte pengene til en af Rodtjenkovs stråmænd for at sløre transaktionen.

Rodtjenkov er muligvis edderkoppen i det russiske snyd, men han er ikke toppen af fødekæden, dokumenterer rapporten. Fortrolige kilder i testlaboratoriet siger til WADA, at Rodtjenkov får direktiver direkte fra sportsministeriet, og under OL i Sotji i 2014 havde sikkerhedspolitiet FSB placeret folk i laboratoriet for at sikre, at ingen russiske udøvere blev taget i doping.

»I laboratoriet var der nogle folk, som gav sig ud for at være forskere, men de var i virkeligheden fra forbundssikkerhedspolitiet, fra FSB, det nye KGB,« siger en insider. Rapporten navngiver også Rodtjenkovs føringsofficer hos FSB som Evgenij Blotkin, og det gør det alt sammen meget svært for Putin-regeringen at lade som om, at den ikke kender noget til noget som helst. Ifølge rapporten var alt bestilt fra toppen og betalt fra bunden.

»Det hele kører som et schweizerur,« siger en atletiktræner på en hemmelig båndoptagelse af en samtale.

Sovjet

Under hele efterforskningen forsøgte Rodtjenkov at gøre livet vanskeligt for WADAs folk.

Således også da de rejste til Moskva for at tale med ham og undersøge de tusindvis af russiske dopingprøver, som hans laboratorium havde erklæret for dopingfri. WADA havde på forhånd givet strikse instrukser om, at prøverne ikke måtte destrueres, men da efterforskerne i juni i år kom til Moskva, havde Rodtjenkov alligevel destrueret 1.417 dopingprøver. Under afhøringer erkendte han, at han havde ødelagt prøverne for at undgå »modstridende resultater« fra andre, ikkerussiske dopinglaboratorier.

Også uden for Rusland stødte efterforskerne ind i obstruktion. 67 russiske dopingprøver, som var indleveret til et internationalt laboratorium i Lausanne i Schweiz, blev i modstrid med WADAs instrukser pludselig destrueret, og under hele efterforskningen er WADA blevet modarbejdet af den hidtidige formand for det internationale atletikforbund, Lamine Diack.

Det sidste kom der en mulig forklaring på i sidste uge. Fransk politi sigtede Diack for op til OL i London i 2012 at have reddet seks dopede russiske topatleter fra bandlysning, og det russiske atletikforbund bestak ham med én mio. euro. »Atleterne skulle have været bandlyst, men blev det ikke. Nu ved vi hvorfor,« som den franske anklager sagde. »Svaret var penge.«

Det er graden af sanktioneret snyd i russisk atletik, og det er – som Richard Pound sagde ved pressemødet i går – »ikke meget anderledes end det var i Sovjet-tiden.«

Graden er den samme; kun navnene er anderledes.