Fra folkehelt til paria: Sådan var Robert Mugabes liv

Robert Mugabes eftermæle er dobbeltsidet, idet han bevægede sig fra hypet folkehelt til folkemorder og »bindegal«, fortæller Afrika-kender. Han blev anset som visionær, men filmen knækkede for ham.

Robert Mugabe er død – 95 år gammel. Hans eftermæle er dobbeltsidet. Af nogle opfattes han stadig som en folkehelt – andre kalder ham bindegal. Fold sammen
Læs mere
Foto: Philimon Bulawayo

»Han var en panafrikansk legende – virkelig en helt, der udviklede sig til en paria i det internationale samfund. De ældre ser ham stadig som den helt store helt, men i de unges øjne er han bare bindegal. Det billede har vi også i Vesten, fordi mange af os ikke kan huske tilbage på 80erne og 90erne. Vi ser ham som en karikatur på en afrikansk despot.«

Sådan beskriver Stig Jensen, lektor ved Center for Afrikastudier på Københavns Universitet, den nu afdøde tidligere præsident i Zimbabwe Robert Mugabe.

Stig Jensen, lektor ved Center for Afrikastudier på Københavns Universitet

»Han var en mand, der kunne lide at være i kontrol. Da han kom til magten, skete der et descideret folkemord på folket i Matabeleland, hvor mange blev dræbt. Men fordi Vesten var så fokuseret på alt det andet gode med Mugabe, så fik det ikke rigtig plads i medierne. Det var virkelig modbydelige ting, der skete.«


Stig Jensen har dyb indsigt i Robert Mugabes politiske liv. Han beskriver den tidligere præsident som en visionær politiker i begyndelsen, der lavede en omskiftning til fredelig sameksistens mellem hvide og sorte. 1980erne og 90erne var præget af en voksende afropessimisme, hvor man så tidligere kolonier »go down the drain«. I Mugabe så man håbet, og han ansås for at være en af de største internationale ledere med ægte wowfaktor.

»På det her tidspunkt var der en hype omkring ham. Han var noget. Ligesom den hype, der var om Nelson Mandela årtier senere,« siger Stig Jensen.

Filmen knækker med folkemord og lån fra Verdensbanken

Optimismen og synet på Mugabe ændrede sig markant i Vesten efter et folkemord.

»Han var en mand, der kunne lide at være i kontrol. Da han kom til magten, skete der et decideret folkemord på folket i Matabeleland, hvor mange blev dræbt. Men fordi Vesten var så fokuseret på alt det andet gode ved Mugabe, så fik det ikke rigtigt plads i medierne. Det var virkelig modbydelige ting, der skete,« fortæller Stig Jensen.

I slutningen af 1980erne opstod ideen om, at de fattige lande skulle have hjælp til at få styr på økonomien. Det skete med de såkaldte strukturtilpasningslån fra Verdensbanken. Med lånene fulgte forpligtelserne om, at man skulle opføre sig på en bestemt måde. Det huede ikke Robert Mugabe. Det underminerede hans suverænitet, og efterfølgende fik han meget kritik udefra, og det forsurede ham.

Stig Jensen, lektor ved Center for Afrikastudier på Københavns Universitet

»Han var fuldstændig ligeglad med at lægge sig ud med Vesten. Men også i international sammenhæng at tale imod især Tony Blair. Han var fantastisk til de der onelinere. Han kaldte Tony Blair for »Tony B-Liar«. Det havde jo resonans hos nogle, men langt hen ad vejen opfattede man ham som totalt bindegal.«


Hyperinflation smadrer økonomien

I slutningen af 90erne satte Mugabe gang i en »befrielseskrig«. Nu ville han befries fra imperialisterne. Pludselig var det Vesten og de hvide, der skabte problemerne. Så fremsattes det kontroversielle forfatningsforslag, hvor man tog landbrugsjorden fra hvide landmænd uden kompensation.

»Det betød et økonomisk kollaps af dimensioner. De inflationsrater, vi så op igennem 00erne, er de højeste, vi har set nogensinde i verden. Der udviklede han sig til en paria i det internationale samfund,« siger Stig Jensen.

Det totale økonomiske kollaps gjorde, at Mugabe mistede opbakningen i Zimbabwe, det hele skrumpede ind til ingenting, og i 2017 blev han væltet ved et militærkup.

»Mugabe havde en klar dagsorden om, at han skulle efterfølges af sin 40 år yngre kone, der ingen politisk erfaring havde. Dermed kom han til at fremstå som en, der ikke rigtig kendte sin besøgelsestid i forhold til at tilpasse sig virkeligheden,« siger Stig Jensen.

Turde gå op mod Vesten

Stig Jensen understreger, at Robert Mugabe ikke var bange for at bokse med den vestlige verden, og det skabte resonans. Især hos radikaliserede unge afrikanere, der så ham som en figur, der turde.

»Han var fuldstændig ligeglad med at lægge sig ud med Vesten. Men også i international sammenhæng at tale imod især Tony Blair. Han var fantastisk til de der onelinere. Han kaldte Tony Blair for »Tony B-Liar«. Det havde jo resonans hos nogle, men langt hen ad vejen opfattede man ham som totalt bindegal,« siger Stig Jensen.