Fra fodboldstjerne til statsoverhoved i Liberia

For et par årtier siden var George Weah en af verdens bedste fodboldspillere. Nu skal det vise sig, om han også er en god præsident - nemlig i Liberia

A supporter of George Weah, former soccer player and presidential candidate of Coalition for Democratic Change (CDC), listens to the announcement of the presidential election results on the radio, in Monrovia, Liberia December 27, 2017. REUTERS/Thierry Gouegnon Fold sammen
Læs mere
Foto: THIERRY GOUEGNON

58 mål i 147 kampe blev det til for George Weah, da han var professionel angriber i den italienske fodboldklub AC Milan. Det var fra 1995 til 2000, og både før og efter var den 184 centimeter høje boldekvilibrist fra Liberia så succesrig i flere andre europæiske storklubber, at han både blev hædret som Europas og verdens bedste fodboldspiller.

Nu skal det så vise sig, om den i dag 51-årige, tidligere topstjerne også kan drible sit forarmede land mod succes. I hvert fald blev han torsdag aften udpeget som vinderen af det liberianske præsidentvalg med godt seks ud af ti af de afgivne stemmer.

George Weah vandt over Joseph Boakai, der har været vicepræsident under præsident, Ellen Sirleaf Johnson, der nu træder tilbage efter 12 relativt succesrige år på posten.

Mere end kendis-effekten

Selv om det er nærliggende at pege på kendis-effekten, når George Weahs valgsejr skal forklares, så kan den ikke stå alene. Han sejrede også, fordi han i modsætning til sin 73-årige rival appellerer til Liberias unge, der som i de fleste andre afrikanske lande udgør et stort flertal af befolkningen. Og fordi han bevidst i sin valgkampagne har spillet på, at han er blevet til noget trods opvæksten i Clara Town, en fattig forstad til hovedstaden Monrovia.

»Ligesom mange af jer har jeg selv oplevet fattigdom. Nogle gange var der ikke råd til at jeg kunne gå i skole,« som George Weah udtrykte det, da han annoncerede sin opstilling til præsidentvalget sidste år.

Det hører også med til billedet, at den nu nyvalgte præsident faktisk har været stærkt engageret i sit lands politiske liv, siden han i 2003 droppede fodboldkarrieren. Han stiftede partiet Congress for Democratic Change og stillede både i 2005 og i 2011 op som præsidentkandidat, men tabte. De seneste godt seks har han været medlem af Senatet, og nu skal George Weah så for alvor vise, hvad han kan uden for grønsværen med et løfte om »change« i det engelsk-talende land, der er grundlagt af tidligere amerianske slaver.

»Jeg erkender vigtigheden af og ansvaret for den enorme opgave, som jeg tager på mig i dag. Forandringerne er i gang,« skrev George Weah på Twitter, da det stod klart, at han og oppositionspartiet Congress for Democratic Change havde sejret.

Fattigt og korrupt

Den ydmyge tilgang er nok ikke helt ved siden af i land som Liberia, der er et af de udviklingslande i verden, der modtager mest bistand udefra. Mindst 80 procent af befolkningen lever i fattigdom - i FN-sprog forstået som mindre end 1,25 dollar om dagen - og korruptionen er udbredt. Netop de to udfordringer har George Weah kritiseret sin forgænger for ikke at tackle.

Men spørger man mere uafhængige iagttagere om Ellen Sirleaf Johnsons 12 år ved magten som ikke bare Liberias, men hele Afrikas første kvindelige præsident, så har hun sådan set gjort det meget godt. Især hvis man tager opgavens omfang i betragtning: Ellen Sirleaf Johnson, der overdrager magten til George Weah den 16. januar, har skullet genrejse Liberia efter borgerkrige, der mellem 1989 og 2003 kostede op mod 250.000 mennesker livet. Og som om det ikke var nok, har hun også skullet håndtere det dødbringende ebolaudbrud, der hærgede Liberia i 2014 og 2015.

Løfter i metermål

 

George Weahs svar på udfordringerne er at skabe flere jobs, udbygge infrastrukturen og landbruget og styrke uddannelsessystemet.

Men det er politiske løfter i metermål og stort set de samme, som lød fra præsidentvalgets modkandidat, påpeger professor emeritus i Afrikastudier ved Københavns Universitet, Holger Bernt Hansen.

»George Weah har i årevis været en hård kritiker af præsident Ellen Sirleaf Jonhson. Men inden valgkampen var omme, havde han erkendt, at 80 procent af hendes politik sådan set var god nok. Det er de sidste 20 procent, der er galt med, og det vil George Weah så angiveligt rette op på,« siger Holger Bernt Hansen.

Om det kan lykkes, tør Afrika-professoren ikke spå om. Men George Weah har i hvert fald forsøgt at forberede sig på ogaven - blandt andet ved at udpege den i mange kredse kontroversielle Jewel Howard-Taylor som sin vicepræsident.

Hun var indtil 2006 gift med Liberias præsident fra 1997 til 2003, Charles Taylor, der i 2006 blev retsforfulgt og dømt for krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden i Liberias naboland, Sierra Leone, ved en international domstol.

Siden 2012 har Charles Taylor afsonet en 50 år lang dom i et fængsel i Storbritannien, hvorfra han tilsyneladende trækker i de politiske tråde i Liberia.

»Charles Taylors gamle parti er stadig aktivt, og der er en række sovende militsgrupper. Det er min vurdering, at George Weah med valget Jewel Howard-Taylor som vicepræsident appellerer til de grupper, der stadig støtter Charles Taylor i Liberia - sådan ud fra devisen om, at det er bedre at have disse folk ombord end udenfor i en nation, der er så etnisk sammensat og splittet som Liberia,« vurderer Holger Bernt Hansen.

Så måske den nyslåede præsident skal trække på nogle af sine stærkt berømmede talenter som fodboldspiller:

»Hurtig, behændig og med en kraftfuld fysik, voldsom kraft i skuddet og livsfarlige færdigheder i afslutningerne,« som det hedder i en beskrivelse fra FIFA - det internationale fodboldforbund.