Fra dødsstribe til levende monument: Nu skal den 1.400 km lange grænse mellem Øst- og Vesttyskland ophøjes til nationalt mindesmærke

Tyskland er ved at gøre klar til markeringen af 30-året for Berlinmurens fald til november. Men der løb også et jerntæppe ned gennem resten af det gamle Vest- og Østtyskland. Ikke mindst De Grønne vil nu gøre den næsten 1.400 kilometer lange grænse til et nationalt symbol for den tyske enhed. Berlingske har været langs det grønne bånd.

Det gamle jerntæppe mellem Øst- og Vesttyskland er forlængst omdannet til et stort naturreservatlignende område. Nu ønsker partiet De Grønne at gå skridtet videre og ophøje området til et nationalt monument for den tyske genforening. Fold sammen
Læs mere
Foto: ODD ANDERSEN / AFP / scanpix

Egentlig skulle mindesmærket for Berlinmurens fald og Tysklands genforening allerede have været klar til 25- årsjubilæet i 2014. Men der er gået kludder i tidsplanen og finansieringen for monumentet, der skal stå foran det nyopførte slot i Berlins centrum.

Nu foreslår blandt andet politikere fra De Grønne, at den gamle grænse, der løb ned igennem hele Øst- og Vesttyskland, er et langt mere oplagt mindesmærke. Men sporene skræmmer.

Langs det grønne bånd kan man fortsat støde på gamle grænsepæle og andre grænsemarkeringer fra DDR-tiden. Her ses en grænsepæl i Hötensleben ved Helmstedt. Fold sammen
Læs mere
Foto: JENS WOLF / EPA / scanpix .

1.400 kilometer stilhed og natur

1.400 kilometer lang og mellem 20 og 500 meter bred. Når man i dag kører eller vandrer langs det gamle jerntæppe, der delte Øst- og Vesttyskland, er det svært at forestille sig, at det var her, Den Kolde Krig kunne blive varm.

Men på begge sider, ikke mindst ved byen Fulda i Hessen, stod NATO- og Warszawapagtens soldater og kampvogne klar til at gå i kamp. På østsiden havde DDR-regimet trænet særlige murhunde, der skulle hjælpe grænsepolitiet med at stoppe østtyskere, der ville flygte til Vesten. Og DDR-regimet havde givet ordre om, at tyskere skulle dræbe tyskere.

I dag er der en stribe museer langs den gamle grænse. Men først og fremmest er her ro og en frodig natur, der har kunnet vokse frem i de mange år, mens området lå helt øde hen. Området går under betegnelsen »det grønne bånd« og slynger sig hele vejen ned igennem Tyskland.

Ifølge De Grønnes miljøminister i Thüringen, Anja Siegesmund, bør Tyskland bruge 30-året for Berlinmurens fald til at ophøje hele »det grønne bånd« til et nationalt symbol for den tyske enhed.

»Det er nu eller aldrig,« siger hun til flere tyske medier.

Det grønne bånd udgør en »bro mellem delstaterne« og kan være et »mindesmærke« for den tyske deling og de forbrydelser, der blev begået langs grænsen. Siegesmund peger også på, at »populisters spørgsmålstegn ved demokratiske og liberale principper« gør det særligt vigtigt at mindes, hvor Europa kommer fra.

Ifølge undersøgelser døde der i perioden 1945-1989 ca. 330 tyskere langs det grønne bånd, mens mindst 140 døde i forbindelse med flugtforsøg ved Berlinmuren. Der forskes stadig i tabstallene.

Delstaten Thüringen har allerede besluttet, at »det grønne bånd« skal være et mindesmærke, og p.t. overvejer delstaten Sachsen-Anhalt, om den skal følge trop.

Ideen om at ophøje grænsen til et fælles nationalt monument er alt andet end ny. Allerede i december 1989 mødtes naturorganisationer fra Øst- og Vesttyskland for at diskutere ideen.

Natur og atter natur. Man kan vandre i timevis langs den gamle tysk-tyske grænse uden at støde på større byer. Her er området ved Eichsfeld grænsemusum. Museet har godt 40.000 besøgende om året. Fold sammen
Læs mere
Foto: Peter Gercke / AFP / scanpix .

Bekymring for ekspropriation

Det er dog ikke alle, der støtter ideen, som kan indebære, at områder ikke længere må bruges til landbrugsproduktion, og at folk på grund af fredning må flytte fra området. Diskussionen i Sachsen-Anhalt var så voldsom, at regeringen var ved at vælte.

Det er især frygten for ekspropriation, der har fået følelserne i kog. Over flere omgange har østtyskere langs grænsen nemlig oplevet at miste deres hjem.

Første gang var i forbindelse med den endelige grænsedragning mellem den amerikanske og sovjetiske besættelseszone i 1945. Problemet var, at amerikanerne havde brug for togforbindelsen mellem Göttingen og Bebra for at komme sydpå, men den løb igennem den sovjetiske zone.

På godset Kalkhof blev Sovjet og USA enige om »Wanried Aftalen«, hvor amerikanerne fik togforbindelsen til gengæld for, at Sovjet fik fem landsbyer, der hidtil havde ligget i den amerikanske zone. Det gjaldt blandt andet Sickenberg og Asbach, hvor der i dag ligger et grænsemuseum.

Her kan man danne sig et indtryk af de menneskelige omkostninger ved delingen, men også af »Wanried Aftalen,« der i folkemunde gik under betegnelsen »Whisky-Vodka-aftalen«. Aftalen blev nemlig beseglet ved, at supermagterne også byttede en flaske alkohol.

Grænsemuseet Schifflersgrund ligger ved to byer, Asbach og Sickenberg, der er flyttet fra vest til øst i 1945. Her kan man se den gamle grænseovergang, nærstudere flugthistorier og monumenter for delingen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ina Fassbender / Reuters / scanpix.

»Operation skadedyr« og »Operation kornblomst«

Anden gang østtyskere mistede deres hjem i grænseregionen, var i 1952. DDR-regimet udbyggede grænsen med pigtråd og tvangsfjernede familier, som de frygtede ville flygte til Vesten. Operationen gik under betegnelsen »Operation Skadedyr«.

Ifølge forskere blev op imod 11.000 østtyskere tvangsforflyttet, f.eks. fra Thüringen til Rügen i Mecklenburg-Vorpommern. Familierne blev pålagt tavshedspligt om deres tvangsforflyttelse.

Den tredje og sidste tvangsforflyttelse, »Operation Kornblomst«, fandt sted i oktober 1961. Altså få måneder efter Berlinmurens opførelse. For at forhindre, at østtyskere kunne flygte over den lange tysk-tyske grænse, blev der udlagt miner, og området blev omdannet til en egentlig dødsstribe med »ingenmandszoner« og skudklare soldater. Flere steder, blandt andet ved Mödlareuth, der blev kaldt »Little Berlin«, blev der også opført en mur.

Den lille by Mödlareuth lå lige på grænsen mellem Thüringen og Bayern og blev derfor kaldt for »Little Berlin«. I 1960erne cementerede DDR grænsen med en egentlig mur. Fold sammen
Læs mere
Foto: BUNDESGRENZSCHUTZ / AFP / scanpix .

I forbindelse med udvidelsen af grænseområdet blev der på ny brug for at tvangsforflytte op imod 3.000 østtyskere, der boede for tæt på grænseregionen, og som vurderedes ikke at være »partitro« nok.

Nogle østtyskere valgte at komme tvangsforflytningen i forkøbet. Det gjaldt ikke mindst den lille landsby Bösekendorf mellem Thüringen og Hessen. Beboerne havde fået nys om »Operation Kornblomst«, og natten før den skulle iværksættes, flygtede halvdelen af landsbyens borgere i hestevogn over grænsen.

Mellem landsbyen i øst og vest er der i dag et mindesmærke for flugten, mens indbyggernes videre færd i vest er fastholdt på museet i Friedland.

Her opholdt flygtningene sig i Vesttysklands største flygtningelejr, indtil en præst havde samlet penge nok ind til, at de kunne flytte til en nyoprettet landsby, der blev kaldt Neu-Bösekendorf. Ifølge avisberetninger er der kun én af de flygtede fra landsbyen, der efter 1989 er flyttet tilbage til Thüringen.

Interesse fra Sydkorea

Indtil videre er det de involverede delstater, der hver især skal beslutte at ophøje deres del af det »grønne bånd« til et mindesmærke. Men De Grønne håber, at det også kan blive en fælles tysk beslutning i Berlin.

At interessen er stor for projektet, ses af, at en sydkoreansk delegation allerede har været i Tyskland. Sidste efterår rejste den sydkoreanske organisation for naturbeskyttelse til Thüringen for ved selvsyn at se, hvordan en grænse kan omdannes til et fælles, samlende naturprojekt.