»Fotokopien« Paolo Gentiloni skal rydde op i Italien

Ifølge oppositionen er Paolo Gentiloni blot sin forgængers stråmand på premierministerposten. Under alle omstændigheder bliver der nok at se til for den diskrete og erfarne politiker.

Paolo Gentiloni var på vej ud af italiensk politik, da Matteo Renzi for to år siden udnævnte ham i udenrigsminister. Er det som »stråmand« for sin tidligere chef, at han nu overtager posten som regeringschef? Fold sammen
Læs mere
Foto: ANGELO CARCONI

En tom ministerbil ankom til Il Quirinale (præsidentpaladset), og ud af den steg Paolo Gentiloni,« skrev Luigi Di Maio, der leder protestbevægelsen M5S’ parlamentsgruppe, søndag eftermiddag sarkastisk på Twitter.

Kort forinden havde præsident Sergio Mattarella bedt den hidtidige udenrigsminister om at afløse Matteo Renzi, der trådte tilbage som regeringschef efter sit nederlag ved forrige weekends folkeafstemning om en grundlovsreform. Og Di Maio var ikke alene om at affærdige Gentiloni som en fluevægter. Ifølge Lega Nord-lederen Matteo Salvini er Italiens efter al sandsynlighed kommende premierminister »en dårlig fotokopi af Renzi«.

Oppositionspolitikernes hån er imidlertid i blandet en vis frustration over valget af Gentiloni til den vanskelige opgave med at rydde vejen for forhindringer, inden italienerne kaldes til urnerne. Finansminister Pier Carlo Paduan, der var mediernes favorit som afløser for Renzi, ville med sin skarpere profil være et mere oplagt mål for beskyldninger om, at præsidenten har »kuppet« situationen ved at udnævne en overgangsregering i stedet for at udskrive valg med det samme, sådan som M5S og Lega Nord kræver.

Under alle omstændigheder kan den 62-årige Gentiloni meget vel ende med at træde i karakter og ud af rollen som den lidt grå chefideolog bag Renzis midtsøgende og socialkatolske »tredje vej« i italienske politik. I hvert fald bliver brug for en fast hånd i de kommende måneder.

Når Gentiloni, formentlig onsdag, er blevet godkendt af det samme parlamentsflertal, som støttede Renzi, skal han omgående i gang med at løse krisen i banken Monte dei Paschi di Siena. Verdens ældste pengeinstitut, der samtidig er det tredjestørste i vore dages Italien, indledte mandag et sidste desperat forsøg på at rejse ny privat kapital. Mislykkes det, må regeringen efter al sandsynlighed træde til med en nationalisering, der vil have alvorlige makroøkonomiske konsekvenser.

Politisk bliver udfordringen at skabe noget, der blot ligner bred konsensus om en ny valglov. Den nugældende, der blev vedtaget under Renzi, er indklaget for forfatningsdomstolen, og selv ikke lovens ophavsmænd føler sig trygge ved dens regler, der automatisk giver det parti, som får flest stemmer, absolut flertal i parlamentet. Slet ikke, hvis det, som flere meningsmålinger på det seneste har spået, går hen og bliver M5S.

Også uden for protestbevægelsens rækker er mange italienere imidlertid mere bekymrede over, at Gentiloni som den fjerde regeringschef i træk kommer til magten uden at have stillet op til et valg som spidskandidat for sit parti.

»Monti, Letta, Renzi, Gentiloni: Får vi mon nogensinde en folkevalgt premierminister igen - om ikke andet så for at lade som om, at vi faktisk har demokrati,« spørger en Twitter-bruger.