Forvirring om dræbte i flystyrt

Der er forvirring om hvorvidt en tidligere republikansk senator og EADS-chef i USA er omkommet i flystyrt i USA.

Sean O'Keefe og Ted Stevens. Fold sammen
Læs mere
Foto: TIM SLOAN/LUKE FRAZZA
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Et fly med otte eller ni personer om bord styrtede i nat dansk tid ned i det vestlige Alaska. Fire eller fem af de ombordværende er omkommet ved ulykken. Om bord var blandt andet den tidligere republikanske senator Ted Stevens, som ud på eftermiddagen dansk tid meldt blandt de dræbte. Det skrev amerikanske medier på baggrund af en kommentar en af fra senatorens tidligere ansatte, som også er ven af familien.

Det afkræftes nu blandt andet af MSNBC, efter kilden har sagt, at oplysningen om eks-senatorens død ikke er bekræftet.

Lederen af den nordamerikanske afdeling af det store europæiske luft- og rumfartsselskab EADS, Sean O'Keefe, var også med i maskinen. Det er ikke klart, om han har overlevet.

- Lokale myndigheder meddeler, at der er overlevende, og at en redningsaktion er undervejs, siger en talsmand for EADS, der ikke umiddelbart havde flere oplysninger.

Søn også om bord

O'Keefe er desuden tidligere chef i den amerikanske rumfartsorganisation, Nasa, og arbejdede i flere år for senator Stevens. Hans søn var også om bord på flyet, siger en kilde i Kongressen til Reuters.

Gruppen var på fisketur i et fjerntliggende område af Alaska og styrtede ned ved en sø eller i vandet, tilføjer kilden.

KTUU rapporterer, at et militærfly og en helikopter nåede frem til det sted, hvor flyet styrtede ned omkring klokken 17.30 dansk tid.

En læge og andre personer er på stedet, men dårligt vejr vanskeliggør en redningsindsats i området, siger kilderne.

Den 86-årige Stevens forsøgte forgæves i 2008 at blive genvalgt til Senatet. Han er tidligere blevet dømt for korruption, men sagen mod ham blev senere erklæret ugyldig på grund af procedurefejl fra anklagemyndigheden.