Fortsat uklarhed om EU-kurs efter Brexit

Officielle meldinger om sammenhold på topmøde mellem Tyskland, Frankrig og Italien dækker i virkeligheden over store uenigheder.

Tyskland, Frankrig og Italien repræsenteret til topmøde omhandlende EUs fremtidige kurs. Fold sammen
Læs mere
Foto: GUIDO BERGMANN
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

BERLIN: Efter den britiske folkeafstemning synes en generel rådvildhed om EUs fremtidige kurs at have slået rod blandt unionens ledere. Derfor mødtes regeringscheferne for Italien, Tyskland og Frankrig i går på det italienske hangarskib »Garibaldi« ud for den italienske ø Ventotene for at præsentere en køreplan for EUs fremtidige kurs.

Forud for minitopmødet havde franske diplomater sagt til den britiske avis Guardian, at topmødet var indkaldt for at »styrke enigheden mellem EUs tre største lande«, men at mødet bestemt ikke er startskuddet til en ny europæisk ledelsestrio bestående af Italien, Tyskland og Frankrig.

Det var dog ikke epokegørende politiske visioner, der blev præsenteret for de forsamlede journalister på dækket af »Garibaldi«, der til daglig patruljerer i Middelhavet på jagt efter menneskesmuglere.

Efter sommerens islamistiske terror i Tyskland understregede Angela Merkel behovet for »mere indre og ydre sikkerhed i Europa« og roste i den forbindelse det forbedrede europæiske samarbejde om EUs grænseagentur, Frontex. Derudover understregede hun vigtigheden af en koordineret indsats mod europæisk ungdomsarbejdsløshed.

Hårde forhandlinger forude

Trods den forsonlige retorik om europæisk enighed og behovet for det, som den franske præsident, Hollande, omtalte som »nye impulser« for EU, fandt topmødet mellem Hollande, den tyske forbundskansler, Angela Merkel, og Italiens premierminister, Matteo Renzi, sted i lyset af stadig mere forhærdede fronter mellem unionens medlemslande.

I Tyskland er regeringen særdeles skeptisk over for franske og italienske ønsker om europæiske vækstinitiativer og større fleksibilitet i EUs omgang med de voksende underskud på de sydeuropæiske statsbudgetter. Italien, EUs tredjestørste økonomi, er desuden plaget af svag vækst, en statsgæld på omtrent 140 pct. af BNP og en ulmende bankkrise, der kan få katastrofale følger for eurozonen.

Af samme grund ønsker Renzi yderligere finansiel assistance fra EU og ser opgøret med den tyske sparepolitik som afgørende for at stimulere vækst i Sydeuropa. De italienske krav udgør et penibelt politisk problem for den tyske regering, der ønsker at holde fast i sanktioner mod medlemslande med budgetoverskridelse. Renzis ønsker om at kollektivisere enkelte medlemslandes gæld og statshjælp til de italienske banker støder bestemt heller ikke på velvilje hos den tyske finansminister, Wolfgang Schäuble.

Mens Italien og Frankrig presser på for akutte reformer og større fart på den europæiske integration efter Brexit, er der derfor større varsomhed at spore i Berlin, der i første omgang ønsker at forhindre yderligere opløsningstendenser i EU. Dermed er der lagt op til hårde politiske forhandlinger, når EUs stats- og regeringschefer i fællesskab skal diskutere fremtidige reform af det europæiske på et topmøde i Bratislava i næste måned.