Forsvarsminister støtter Iran-aftale trods skeptisk Trump

Den amerikanske præsident og Kongressen er stærkt kritisk over for atomaftale med Iran. Men ikke James Mattis.

U.S. Secretary of Defense James Mattis Fold sammen
Læs mere
Foto: AARON P. BERNSTEIN

Selv om præsident Donald Trump og store dele af Kongressen erklærer sig klar til at droppe atomaftalen med Iran, så får den vigtig støtte fra forsvarsminister James Mattis.

»Hvis vi kan bekræfte, at det er i USA's interesse, så skal vi forblive en del af aftalen,« sagde han under en senatshøring tirsdag.

»Hvis vi kan bekræfte, at Iran lever op til aftalen, og hvis vi kan slå fast, at dette er i vores bedste interesse, så bør vi klart forblive en del af den,« mener Mattis.

Trump har kaldt den internationale aftale med Iran for pinlig.

Han skal senest 15. oktober erklære over for Kongressen, om aftalen tjener USA's sikkerhedsinteresser. Altså om Iran overholder kravene i aftalen om ikke at udvikle atomvåben.