Forsvarschef: Finnerne er motiverede til at kæmpe mod russerne – vi er »en hård nød at knække«

Finland, der deler mere end 1.300 kilometer grænse med Rusland, har i årtier forberedt sig på kamp mod Rusland. Det er dog langt fra landets eneste styrke, vurderer finsk forsvarschef.

I en meningsmåling udarbejdet af det finske forsvarsministerium svarede 82 procent af de adspurgte, at de ville være villige til at deltage i det nationale forsvar, hvis Finland blev angrebet af Rusland. Arkivfoto: Heikki Saukkomaa/AP/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Står det til Finland og flere NATO-lande, kan det nordiske land snart se frem til at blive en del af forsvarsalliancen.

Når det sker, vil NATO få et medlem, der er motiveret og klar til at bekæmpe ethvert russisk angreb.

Sådan lyder det fra det finske militærs øverstbefalende, general Timo Kivinen, til The Guardian.

Han forklarer, at Finland er parat til at forsvare sig mod sin russiske nabo og kalder det finske militær »en hård nød at knække«.

Finland har i årtier forberedt sig på, at et russisk angreb kunne blive aktuelt. Landet har derfor opbygget et stort våbenarsenal, forklarer hærchefen. Sidst Finland var i krig med Rusland – dengang Sovjetunionen – var under Anden Verdenskrig, hvor Vinterkrigen og Fortsættelseskrigen udspillede sig.

Timo Kivinen forklarer, at det ikke kun er Finlands våbenarsenal, der kan komme til gavn, hvis det skulle komme til krig. En anden afgørende faktor, mener han, er finnernes motivation til at kæmpe.

»Den vigtigste forsvarslinje er mellem ens ører, som krigen i Ukraine beviser i øjeblikket.«

Han tilføjer, at den finske hær systematisk har tilpasset sig netop den type krigsførelse, der finder sted i Ukraine »med en massiv brug af ildkraft, panserstyrker og luftstyrker«.

»Ukraine har været en hård nød at knække (for Rusland, red.), og det vil Finland også være,« vurderer Timo Kivinen.

Den finske hær er kendt for sin størrelse. Med et indbyggertal på knap fem en halv million har landet alligevel cirka 25.000 fuldtidssoldater. Yderligere har de en reserve på cirka 280.000 soldater, som kan aktiveres på få dage. Samtidig kan de med lidt længere varsel stille med yderligere cirka 500.000 soldater, som indkaldes fra reserven. Det er mere end, hvad de fleste NATO-lande kan mønstre.

Og i en meningsmåling udarbejdet af forsvarsministeriet fra 18. maj i år svarede 82 procent af de adspurgte finner, at de ville være villige til at deltage i det nationale forsvar, hvis Finland blev angrebet.

Et benspænd

Finland – og Sverige – er stødt på modstand i deres bestræbelser på at blive en del af NATO fra Tyrkiet, som beskylder de to nordiske lande for at støtte og huse militante kurdere og andre grupper, som tyrkerne opfatter som terrorister.

Mandag fortsatte forhandlingerne i NATOs hovedkvarter i Bruxelles. Ingen af de tre lande har givet udtryk for, at de venter et gennembrud inden for kort tid.

Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, gentog i weekenden, at Tyrkiet forventer, at Sverige og Finland forbyder en række »terrorgrupper – blandt andet PKK, PYD, YPG og Gülen-gruppen (FETÖ) for landet vil støtte, at forsvarsalliancen kan udvides. Tyrkiske forhandlere siger, at der skal gribes ind over for disse grupper, når det gælder indsamling af penge og rekruttering af personel samt propaganda mod Tyrkiet.

Erdogan er også kritisk over for, at Sverige og Finland ikke eksporterer våben til Tyrkiet.

Et eventuelt medlemskab af NATO vil dog ifølge Timo Kivinen ikke ændre på, at Finland selv er ansvarlig for sit eget forsvar:

»Hovedansvaret for Finlands forsvar vil stadig være Finlands.«