Når Danmark skal have nye skibe for et svimlende trecifret milliardbeløb, skal skibene samles i Frederikshavn.

Sådan lød det fredag aften fra forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) på et pressemøde i Forsvarsministeriet.

Beslutningen er foretaget mellem partierne bag forsvarsforliget. 

Aftalen betyder samtidig, at skibene ikke skal bygges i Skagen, Odense eller Esbjerg, hvor konsortier også har budt sig til.

Særligt har rygterne svirret om Esbjerg Havn, hvor Folketingets formand, Venstre-veteranen Søren Gade, er formand for bestyrelsen. 

Han er af samme grund blevet beskyldt for en dobbeltrolle.

Ingen plan for fravalgte havne

Ifølge Troels Lund Poulsen (V) er det vigtige ikke, hvor flåden bygges, men at det sker på den bedst mulige måde – og Frederikshavn Havn har de nødvendige faciliteter, der skal til, for at skibsproduktionen igen kan finde sted i Danmark, lød det på pressemødet.

Ifølge Berlingskes oplysninger er valget af Frederikshavn i tråd med forsvarschef Michael Hyldgaards indstilling.

Troels Lund Poulsen mener dog ikke, at valget af Frederikshavn udelukker, at havnene i Odense og Esbjerg kan komme til at bidrage med produktionen af Danmarks nye forsvar på vandet:

»Vi har jo ikke truffet en beslutning om, at Frederikshavn er det eneste sted i Danmark, hvor vi kan trække på maritime kompetencer,« sagde han.

Han ville dog ikke uddybe, hvorvidt der skulle bygges komponenter i enten Esbjerg eller Odense.

Forsvarsordfører Alex Ahrendtsen hos Dansk Folkeparti siger til TV 2, at der i hvert fald endnu ikke er nogen fastsat plan for, hvad Odense Kommune kommer til at spille af rolle i bygningen af den nye maritime flåde.

Socialdemokratiets forsvarsordfører, Simon Kollerup, er opstillet i Frederikshavn, og han mener, at lokationen for flådebyggeriet er oplagt:

»Det er den, fordi det er, hvad Forsvaret anbefaler. Det er der, man har de maritime kompetencer,« siger Simon Kollerup ikke overraskende,og lægger samtidig ikke skjul på sin tilfredshed med aftalen:

»Det er en kæmpe dag for Frederikshavn – det er 500 til 700 nye arbejdspladser til byen.«

Samlesæt for 100 milliarder

Ifølge flådeplanen, der blev aftalt i april, skal der anskaffes 26 nye skibe for at modernisere og styrke flåden:

  • 1 specialiseret skib med droner og sonarsystemer, der kan overvåge det danske farvand under havets overflade.

  • 4 miljøskibe, som også skal kunne lægge miner.

  • 21 skibe til Marinehjemmeværnet.

Skibene skal bruges til områdeluftforsvar og skal ligge i Østersøen. Formålet er, at de skal kunne forsvare Danmark mod fly og skibe fra Rusland.

Berlingske har tidligere kunnet beskrive, hvordan Forsvaret forventer en regning på helt op mod 100 milliarder kroner for anskaffelse af nye skibe til Søværnet.

Det er ambitionen, lyder det i flådeplanen, at en høj grad af produktionen af skibene skal ske i Danmark.

Forsvarsministeriet oplyser derudover, at der afsættes 3,4 milliarder kroner til overvågningspuljen.

Lynhurtige fregatter forsinkes

Selvom flådeaftalen skal sætte gang i en omkalfatring af Danmarks kampevne til søs, var der lagt op til endnu større nyt.

Det drejer sig om den såkaldte Arktis-pakke II, der ligeledes skulle have rummet fregatter, isbryderkapacitet og ubemandede systemer til at øge beskyttelsen af Nordatlanten.

Det var ellers planen, at der før sommerferien skulle træffes beslutning om det andet arktiske delforlig.

Men en stor del af pakken er nu udskudt på grund af weekendens formandsvalg i Siumut, som Berlingske tidligere har skrevet om.

Særligt fregatterne, som er mindre og hurtigsejlende kampdygtige skibe, har været et stort emne i militærfaglige kredse.

Skibene er nemlig vigtige for den samlede flådes kapacitet – men det bliver også først på den anden side af sommerferien, at forligspartierne skal aftale indkøb af nye fregatter. 

Søværnet har i dag fem, som på sigt skal udskiftes.