Forsvarets Efterretningstjeneste: Løsladte terrordømte udgør en øget risiko

Et betydeligt antal terrordømte vil i de kommende år blive løsladt fra europæiske fængsler, og de udgør en risiko, konkluderer Forsvarets Efterretningstjeneste. Men det er også dem, der bliver holdt bedst øje med, siger forsker.

Terroraktionen i London fredag kostede to mennesker livet. Pårørende og indbyggere i London har lagt blomster og hilsener på London Bridge, hvor angrebet fandt sted. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ben Stansall/AFP/Ritzau Scanpix

Terroristen, der fredag dræbte to på London Bridge i den engelske hovedstad, var blevet prøveløsladt efter kun at have afsonet halvdelen af en dom for terrorrelateret kriminalitet.

Og netop løsladte, der er dømt for terror eller terrorrelateret kriminalitet, udgør en terrortrussel i de kommende år, vurderer Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) i sin nye risikovurdering, som blev offentliggjort fredag.

FE skriver i sin vurdering, at to forhold vil øge terrortruslen i de kommende år:

Dels vil antallet af radikaliserede, som rejser til en konfliktzone, være mindre, fordi Islamisk Stat og al-Qaeda-relaterede grupper i Mellemøsten er under pres. Da de var i fremgang, virkede de som en ventil for radikaliserede, som forlod Europa for at tilslutte sig terrorgrupperne og dermed ikke kunne begå forbrydelser i Europa. Dels vil et betydeligt antal radikaliserede personer, der er dømt for terror eller terrorrelateret kriminalitet, blive løsladt i de kommende år, og dette vil »kunne påvirke de radikaliserede islamistiske miljøer i Europa i de kommende år«, hedder det i risikovurderingen.

Løsladelsen af terroristen i London er blevet stærkt kritiseret af Storbritanniens premierminister, Boris Johnson.

»Jeg mener simpelthen ikke, at de automatiske, tidlige løsladelser, hvor man skærer halvdelen af en dom og lukker meget alvorlige, voldelige kriminelle ud tidligt, virker. Vi har tydelige beviser på, at det ikke virker,« sagde Boris Johnson til BBC lørdag.

Løsladte bliver overvåget

Carsten Bagge Laustsen, lektor og terrorforsker ved Aarhus Universitet, siger, at der hidtil ikke har været mange tilfælde, hvor løsladte, der er dømt for terror eller terrorrelateret kriminalitet, igen har begået terror.

»Når vi taler om de alvorligste terrorhandlinger, er gerningsmændene ofte blevet dræbt, eller også har de fået meget lange fængselsstraffe, ofte fængsel på livstid. Den gruppe, som får kortere straffe og bliver løsladt, er dømt for meget forskellige ting, for eksempel terrorfinansiering eller for at udtrykke sympati med terrorhandlinger, og det er klart, at der er en risiko for, at de bliver radikaliseret, mens de afsoner deres straf,« siger Carsten Bagge Laustsen.

Han peger imidlertid på, at efterretningstjenesterne helt naturligt vil holde særligt godt øje med løsladte, som er dømt i henhold til terrorparagraffen.

»Det er vigtigt, at man overvåger denne gruppe, så man kan få fat i dem, som måtte have planer om at begå terror. Men det er også et ressourcespørgsmål, om man kan overvåge de løsladte personligt, eller om man må nøjes med at overvåge radikaliserede miljøer,« siger Carsten Bagge Laustsen.

Han vurderer, at de løsladte ikke umiddelbart er de mest oplagte mål for organisationer, som forsøger at hyre folk til terrorhandlinger.

»Disse organisationer ved godt, at de løsladte kan være overvåget af efterretningstjenesterne. Så hvis man ønsker at udføre terror, som kræver længere tids hemmelig planlægning, vil det nok være dumt at satse på denne gruppe. Der er altid en risiko, men løsladte, der er dømt for terror, er en af de grupper, som efterretningstjenesterne har bedst fat i. Hvis man ser tidligere dømte udføre terror, vil min forventning derfor være, at det primært vil være folk, som opererer alene,« siger Carsten Bagge Laustsen.