Forstå konflikten på to minutter: Derfor slås de i Ukraine

De blodige kampe tager til i Ukraines hovedstad Kiev. Torsdag har været den blodigste dag hidtil med flere end 60 dræbte demonstranter. Foto: EPA/SERGEY DOLZHENKO Fold sammen
Læs mere
Foto: SERGEY DOLZHENKO
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Skudsalver mod civile. Gadekampe fra hus til hus. Brutal død.

Torsdag har været den hidtil blodigste i de voldsomme og eskalerende kampe på og omkring Uafhængighedspladsen i Ukraines hovedstad Kiev.

- Flere end 60 regeringskritiske demonstranter er døde i dag. De har alle skudsår, siger Svyatoslav Khanenko fra EuroMaidan Medical Centre til nyhedsbureauet AFP.

Lazarettet, der ligger på Uafhængighedspladsen i hjertet af Kiev, har siden tirsdag, da de blodige uroligheder for alvor tog fart, fået bragt døde og sårede ind i hobevis.
 
Ifølge TV-stationen CNNs oplysninger er mindst 100 personer hidtil blevet dræbt og mindst 500 såret.

Men hvad er det egentlig, der har fået tingene så meget ud af kontrol i Ukraine, hvor protesterne nu også har bredt sig til særligt landets vestlige regioner?

Læs videre herunder og forstå konflikten på to minutter:

* De folkelige protester rettet mod den 63-årige præsident Viktor Janukovitj begyndte i Kiev den 23. november 2013.

* Demonstranterne var og er voldsomt utilfredse med, at den pro-russiske præsident med et pennestrøg har valgt at skrotte en samarbejdsaftale med EU og i stedet underskrive en låne- og handelsaftale med Rusland.

* Demonstranterne ønsker reformer i Ukraine og en langt tættere tilknytning til EU og Vesten. Og for alt i verden ikke øget tilknytning til russerne, da de rasende demonstranter betragter det som et voldsomt tilbageskridt i Ukraines udvikling og en retning mod mere korruption og magtmisbrug.

* Den nu to måneder lange krise, som de seneste dage også er blevet uhyggelig blodig, havde sit udspring fra Uafhængighedspladsen kaldet Maidan. De EU-venlige demonstranter kaldes derfor i daglig tale for EuroMaidan.

* EUs gentagne forsøg på at løse krisen er foreløbig endt uden resultat.

* Præsident Viktor Janukovitj, der en periode i sin ungdom sad fængslet for at have begået væbnet røveri, er leder af Regionernes Parti, der er det største i landet.

* Han kom til magten i 2010 efter en smal valgsejr over Julia Timosjenko, som var blandt de ledende i Den Orange Revolution i 2004. Hun fik i 2011 en syv år lang fængselsdom efter en tvivlsom rettergang, som hendes tilhængere mener var orkestreret direkte af en hævngerrig Viktor Janukovitj.

* Tilbage i 2004 forhindrede demonstranter i gaderne Janukovitj i gennem valgfusk at kunne sætte sig på præsidentembedet.

* En af de fremmeste skikkelser i de folkelige protester mod Janukovitj er den tidligere flerfoldige verdensmester i svægvægts-boksning, Vitalij Klitsjko, som er leder af det næststørste oppositionsparti Udar.