Forslag: Fjern Inger Støjbergs folk fra Flygtningenævnet

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjbergs medarbejdere skal ikke være medlemmer af Flygtningenævnet, mener Institut for Menneskerettigheder.

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjbergs medarbejdere skal ikke være medlemmer af Flygtningenævnet,  mener Institut for Menneskerettigheder. Fold sammen
Læs mere
Foto: © UNICEF/UNI176266/Ojeda

Hvis Flygtningenævnets uafhængighed skal styrkes – sådan som udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) slår til lyd for i et nyt lovforslag, bør hendes egne embedsmænd ikke længere være medlemmer af nævnet.

Det foreslår Institut for Menneskerettigheder i et høringssvar til et lovforslag om at ændre sammensætningen af Flygtningenævnet, der er et domstolslignende organ og øverste instans i asylsager.

Ifølge høringsvaret svækker det Flygtningenævnets uafhængighed, at Inger Støjbergs embedsfolk både afgør asylsagerne i første instans og er med til at træffe de endelige afgørelser i nævnet.

»Armslængden vil være meget klarere, hvis ministeriets medarbejdere ikke er en del af nævnets medlemmer,« fastslår direktør i Institut for Menneskerettigheder Jonas Christoffersen.

Dermed benytter instituttet sig af præcis den samme begrundelse, som Inger Støjberg tager i anvendelse for at fratage Dansk Flygtningehjælp retten til at udpege medlemmer af Flygtningenævnet.

Ifølge lovforslaget indtager Dansk Flygtningehjælp »en dobbeltrolle i forhold til Flygtningenævnets arbejde og virksomhed«, fordi Dansk Flygtningehjælp som privat, humanitær organisation på den ene side yder bistand og rådgivning til asylansøgere og på den anden side indstiller medlemmer til Flygtningenævnet.

»Denne dobbeltrolle er efter regeringens opfattelse uhensigtsmæssig og med til at rejse tvivl om Flygtningenævnets uafhængighed,« fastslår Inger Støjberg i lovudkastet.

Dansk Flygtningehjælp mener ikke, at der er et problem, da de medlemmer, som organisationen udpeger til Flygtningenævnet, ikke er ansat i eller aflønnes af flygtningehjælpen. Desuden må Flygtningenævnets medlemmer ikke modtage eller søge instruktion fra den myndighed eller organisation, der har beskikket eller indstillet dem til nævnet.

Heller ikke Institut for Menneskerettigheder kan se problemet, men »hvis dobbeltrollen virkelig anses som problematisk«, anbefaler instituttet, at de fagpersoner, som i dag udpeges til Flygtningenævnet af Dansk Flygtningehjælp, får en plads i nævnet på anden vis. Eksempelvis kunne man give retten til at indstille fagkyndige til en anden part end Dansk Flygtningehjælp, foreslår instituttet.

Lovforslaget fra Inger Støjberg kunne umiddelbart ligne et forsøg på at få nedbragt antallet af flygtninge, der får godkendt deres asylansøgning i Flygtningenævnet. Men det fremgår ikke med et eneste ord i udkastet, og indtil videre har hverken regeringen eller andre kunnet fremlægge dokumentation for, at færre flygtninge har fået asyl i de perioder, hvor Dansk Flygtningehjælp ikke har kunnet indstille medlemmer til Flygtningenævnet. Det var eksempelvis tilfældet fra 2002 til 2012.