Der kan ifølge forskere blandt verdens atommagter ses en bekymrende tendens, hvor atomvåben tages ud af lagrene, så der er flere operativt udstationerede våben.

Det sker, mens våbnene spiller en voksende rolle i global politik.

Det skriver nyhedsbureauet AFP, efter at Stockholms Internationale Fredsforskningsinstitut (Sipri) har offentliggjort sin årlige vurdering af udviklingen inden for oprustning, nedrustning og international sikkerhed.

Ifølge instituttet vurderes det, at verdens atommagter i januar 2026 tilsammen rådede over 12.187 atomsprænghoveder.

9745 af dem vurderes at befinde sig i militære lagre til mulig anvendelse.

Sammenlignet med sidste år er der tale om et lille fald i det samlede lager.

Det skyldes, at atomsprænghovederne siden afslutningen på Den Kolde Krig generelt er blevet demonteret hurtigere, end nye er blevet gjort klar til brug, hvilket har ført til et fald i det samlede antal, lyder det.

- Den mere bekymrende nyhed er, at selv om vi har et lavere antal atomvåben, stiger niveauet af risiko og fare forbundet med atomvåben, siger direktør i Sipri Karim Haggag til AFP.

Han peger blandt andet på en risiko forbundet med en svækket våbenkontrol, der blandt andet sker via internationale aftaler, og rivalisering mellem de stormagter, der har atomvåben.

Verdens ni atommagter er Rusland, USA, Kina, Frankrig, Storbritannien, Indien, Pakistan, Israel og Nordkorea.

Sipri vurderer samtidig, at den aktuelle udvikling - hvor det samlede antal i lagrene falder - sandsynligvis vil vende i løbet af de kommende år.

Det vil ske, i takt med at tempoet i demonteringen aftager, mens udrulningen af nye atomvåben accelererer, fremgår det af en pressemeddelelse om instituttets årlige vurdering.

En anden bekymrende udvikling er ifølge Karim Haggag, at lande med atomvåben tager dem ud af lagrene og placerer dem på leveringssystemer, der kan affyre atomvåben.

Det fører til flere operativt udstationerede atomvåben, forklarer Haggag.

USA og Rusland råder ifølge Sipri tilsammen over omkring 83 procent af verdens beholdning af atomvåben med mere end 5000 atomsprænghoveder hver.

Begge lande har udviklingsprogrammer, der har til formål at modernisere deres atomarsenaler. De er ifølge Sipri dog stødt på udfordringer.

Mens USA's planer er stødt på "planlægnings- og finansieringsmæssige udfordringer", ser det for Rusland blandt andet ud til, at økonomiske sanktioner har spillet en svækkende rolle.

Kina vurderes ifølge Sipri-direktøren at være det land, der hurtigst udvider sit arsenal.

/ritzau/