Forskere »forlænger« ungdommen med fem år

»Selvom mange voksenprivilegier i juridisk øjemed begynder, når man bliver 18 år, så adopterer man typisk først voksenrollen og ansvaret, der følger med, senere,« siger professor Susan Sawyer.

Arkivfoto: Traditionelt har man ifølge en forskergruppe betegnet ungdommen som en periode, man gennemlever, fra man er 10 år til 18-19 år, men gruppen mener, at ungdommen bør strække sig frem til 24-årsalderen.
Læs mere
Fold sammen

Vi er længere og længere tid om at blive voksne. Vi bruger flere år på at uddanne os og komme ud på arbejdsmarkedet end tidligere, og venter længere med at gifte os og stifte familie.

Sådan lyder afsættet hos forskergruppe, der nu opfordrer til, at vi i Vesten ændrer måden, vi bruger begreberne »ung og voksen« på. Konkret vil forskerholdet ”forlænge ungdommen” med fem år.

Traditionelt har man ifølge forskergruppen betegnet ungdommen som en periode, man gennemlever, typisk fra man er 10 år til 18-19 år, men gruppen mener, ungdommen bør strække sig frem til 24-årsalderen. Det skriver BBC.

»Selvom mange voksenprivilegier i juridisk øjemed begynder, når man bliver 18 år, så adopterer man typisk først voksenrollen og ansvaret, der følger med, senere,« siger professor Susan Sawyer til mediet.

Der er flere forskellige forklaringer på, at forskerholdet vil forlænge ungdommen, men den mest dominerende er, at vi i dag i vestlige samfund er markant længere om at slå os ned end tidligere.

I dag er danske kvinder eksempelvis i gennemsnit 29 år, når de føder deres første barn, og 32 år, når de bliver gift, mens mænd i gennemsnit er 35 år, når de gifter sig.

Perioden, vi betegner som ungdommen, har tidligere været markant kortere end i dag, fordi ungdommen »i gamle dage« startede langt senere.

Puberteten, der ofte forbindes med overgangen fra barn til ung, begyndte tidligere typisk i 14-års alderen for børn i vestlige lande, mens den i dag er rykket frem til 10-årsalderen. Det skyldes ifølge BBC blandt andet bedre sundhed og ernæring.

Konkret betyder det blandt andet, at vestlige pigers første menstruation i gennemsnit indtræffer fire år før end for 150 år siden. Halvdelen af alle kvinder får ifølge BBC i dag deres menstruation, når de er mellem 12-13 år.