Forskere er på vej med mekanisk menneskehjerte

Et kunstigt hjerte, der ikke banker, er sit første af slagsen, fortæller forsker.

Det mekaniske hjerte, som en gruppe amerikanske forskere er ved at udvikle, så det bliver i stand til at erstatte menneskehjertet. Foto: BIVACOR. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Forestil dig et mekanisk hjerte, der ikke banker, men som stadig pumper blod rundt i kroppen. Scenen er ikke taget ud af en film med robotter, men stammer fra virkelighedens verden.

En gruppe forskere fra Texas Heart Institute i USA arbejder nemlig på at udvikle et kunstigt hjerte til dem, der venter i kø til en hjertetransplantation, oplyser ABC.

Det revolutionerende ved det kunstigt fremstillede hjerte er ikke kun, at det teknisk ligner et robothjerte, men også at hjertet ikke banker.

Det gennemsnitlige menneskehjerte skal banke 42 millioner gange om året, hvilket betyder, at hvis det bliver erstattet med en maskine med en masse bevægelige dele, ville det hurtigt blive slidt, fortæller Dr. William Cohn fra BIVACOR, der står bag det mekaniske hjerte.

I stedet er virksomheden ved at udvikle det første mekaniske hjerte med kun én bevægelig del, der driver blod rundt i kroppen i stedet for at pumpe det, skriver ABC.

»Apparatet har i mange henseender virket bedre end noget kunstigt hjerte, nogen er kommet op med de seneste 50 år,« siger Dr. William Cohn og tilføjer, at han og hans kollegaer opfatter hjertet som »det første legitime skud på mål for en permanent mekanisk erstatning for det svigtende menneskehjerte«.

Forskerne har lavet en prototype af det revolutionerende hjerte og opereret det ind i kroppen på store dyr, som de efterfølgende har undersøgt effekterne af. Her viste det sig, at nyrerne, lungerne og alle de andre organer fungerede, som de skulle.

Hjertet, der er på størrelse med halvdelen af en dåsesodavand, består af en roterende skive med finner ophængt i to magnetfelter, så det aldrig kommer til at røre noget.