På et laboratorium i Montana har et forsøg vist lovende resultater.
En eksperimentel vaccine mod covid-19 er blevet injiceret i seks aber, som derefter er blevet udsat for store mængder af virussen. De forblev raske. Andre aber, som ikke fik vaccinen, blev syge, da de blev udsat for smitten, skriver The New York Times.
Bag vaccinen står en gruppe forskere fra University of Oxford, og ud af de 100 forskellige forskerhold, der lige nu arbejder i al hast for at finde en mulig vaccine mod covid-19, er det altså forskerne fra Oxford, der er længst.
Torsdag i sidste uge begyndte forskerne fra Oxford at teste vaccinen på mennesker. Da vurderede de, at der er 80 procents sandsynlighed for, at vaccinen vil have en effekt, som Berlingske har beskrevet. Den skal afprøves på omkring 500 frivillige forsøgspersoner i de kommende uger – og inden slutningen af næste måned skal den være testet på cirka 6.000 personer.
Allerede inden de har fået resultaterne, er forskerne også gået i gang med at producere vaccinen i større stil, og hvis den viser sig at virke på mennesker i testforsøgene, vil de have millioner af doser klar til brug allerede i september.
Forskerne fra University of Oxford arbejdede allerede på at finde vacciner mod coronavirus, før coronapandemien lukkede store dele af verden. Det er derfor, at de nu synes at være foran de andre forskere.
Oxford-vaccinen – som indtil videre hedder ChAdOx1 nCoV-19 – er fremstillet ud fra en harmløs chimpansevirus, som er blevet forsøgt modificeret til at kunne beskytte mod den ny coronavirus.
Sidste år viste de i små testforsøg, at en lignende vaccine var ufarlig for mennesker. Og de seneste resultater fra Montana kan tyde på, at vaccinen også vil virke mod covid-19 på mennesker.
I sidste måned blev seks makakaber injiceret med en enkelt dosis af Oxfords-forskernes vaccine, skriver The New York Times. Derefter blev de udsat for store mængder af covid-19, som tidligere havde gjort andre aber i laboratoriet syge. Men efter 28 dage var de alle seks stadig raske, fortæller Vincent Munster, der som forsker ved laboratoriet i Montana stod for forsøget.
»Makakaben er det tætteste, vi kommer på mennesker,« forklarer han til The New York Times.
Han understreger, at forskerne endnu er ved at analysere resultaterne, men at han håber på at kunne dele de gode resultater med andre forskere i næste uge.
Derefter vil det blive udgivet i en såkaldt »peer reviewed« rapport – altså en rapport, som er blevet gennemgået af andre udenforstående forskere, sådan som det er normal videnskabelig praksis.
»Det er et meget, meget hurtigt klinisk testforsøg,« siger Emilio Emini, direktør for vaccineprogrammet ved Bill og Melinda Gates Fonden, til The New York Times.
Bill og Melinda Gates Fonden yder støtte til flere forskerhold, som arbejder på en vaccine mod coronavirussen.
Det er vigtigt at understrege, at det, at aberne i Montana bliver immune over for virussen, ikke er ensbetydende med, at mennesker også gør. Det vides heller ikke, om vi i så fald bliver immune i samme grad, som makakaberne altså synes at blive. Det er også endnu uvist, hvor længe makakabernes immunitet holder mod virussen.
SinoVac, et kinesisk firma, der for nylig begyndte et klinisk testforsøg med sin egen vaccine, har også konkluderet, at den virker på aber. De har prøvet den af på 144 aber, skriver The New York Times.
