Selv i bedste fald, selv med et fortsat fredeligt samarbejde mellem de arktiske nationer, bliver der brug for mere overvågning og flere ressourcer til kystvagtopgaver som redningsberedskab og suverænitetshævdelse omkring Grønland.
Sådan lyder beskeden fra forskerne ved Center for Militære Studier i en rapport om »Forsvaret i Arktis«, der analyserer behovet for militær tilstedeværelse og suverænitetshævdelse, når klimaændringer åbner for sejlads og udnyttelse af olie- og andre naturressourcer.
Rapporten, som Folketingets forsvarsudvalg fik præsenteret i sidste uge, lægger dermed op til yderligere hårde prioriteringer i forsvarsbudgettet, som i forvejen skal beskæres med tre milliarder kroner eller 15 procent fra 2015.
Spørgsmålet er ikke om, men hvor meget mere Arktis kommer til at koste, fastslår Esben Salling Larsen, der er en af rapportens forfattere.
»Det er i dansk interesse at undgå militarisering af Arktis, fordi vi så har bedst råd til at løfte opgaverne,« siger han.
Forskeren gør opmærksomme på, at Danmark selv gennem det diplomatiske samarbejde i eksempelvis Arktisk Råd kan være med til at bestemme, hvilket af de tre scenarier - det fredelige, det lejlighedsvist kriseramte eller det konfrontationsprægede scenarie for Arktis - der bliver til virkelighed.
»Vi skal være opmærksom på, at det, vi foretager os, bliver mere synligt. Det vil for eksempel være dumt at kalde militære styrker dedikeret Grønland for den Arktiske Indsatsstyrke, som flere har opfattet som optrappende skridt fra dansk side,« forklarer Esben Salling Larsen.
Da Danmark i forbindelse med det seneste forsvarsforlig annoncerede, at man ville etablere en Arktisk Kommando og en arktisk indsatsstyrke, skabte dette bekymringer i de andre hovedstæder.Fra rapporten
Forsvarsminister Nick Hækkerup (S) tror ligesom forskerne mest på en fredelig udvikling i Arktis.
»Det er ekstremt relevant for de fem arktiske nationer at samarbejde, for de har alle en klar interesse i opbygningen af et ensartet lov-og-orden-regime. Det gælder også Rusland med dets enorme ressourcer inden for landets territorium. Den fælles interesse kan løftes til et godt samarbejde«.
Fra ørkensand til isbjerge
Nick Hækkerup erkender, at politikerne står med en stor udfordring, når de skal finde flere penge til opgaverne i Arktis samtidig med beskæringen af forsvarsbudgettet.
»Det bliver en del af næste forsvarsforlig, at vi ikke bare skal sikre suverænitetshævdelsen, men også skal udføre kystvagt og redningsøvelser. Det bliver en udfordring. Men qua Grønland kommer Danmark til at spille en vigtig rolle, så Grønland er ikke en rudekuvert, men en gave,« siger Nick Hækkerup. Han kalder rapporten for »godt arbejde«, som vil indgå i Forsvarsministeriets analyser af opgaverne i den nordlige del af rigsfællesskabet.
Venstres forsvarsordfører, Hans Christian Thoning, er på det rene med, at politikerne kommer til at stå med en stor økonomisk udfordring, når de i 2015 skal spare på forsvarsbudgettet - det borgerlige sparemål lyder på to milliarder kroner - og samtidig skal finde flere penge til Arktis. »Men forhåbentlig kommer vi i land med Afghanistan i 2014, og så kan man måske sige, at vi går fra ørkensand til isbjerge. Men Arktis kommer til at fylde rigtig meget,« siger han.
Signalværdi
Ud over den økonomiske udfordring, hvor ingen dansk forsvarspolitiker endnu har anvist, hvor forsvaret skal spare, skal politikerne også foretage strategisk valg i den arktiske politik. Kongeriget Danmark skal være opmærksom på »signalværdien«, når man forbereder sig på fremtiden i Arktis. Hvis Danmark bruger »hårde« militære kapaciteter, f.eks. krigsskibe eller kampfly til at løse de ellers fredelige kystvagtopgaver, kan det tolkes som unødig militarisering. Omvendt kan en reduktion af forsvarets tilstedeværelse tolkes som manglende vilje til at føre aftaler om kystvagt og gensidig assistance ud i livet.
Og dilemmaerne slutter ikke dér. Selv om hovedparten af rapporten peger på en fredelig udvikling som den mest sandsynlige, så er konsekvenserne af de mere konfliktfyldte scenarier omvendt store, påpeger forskerne.
»Der er derfor tale om et politisk valg mellem et sandsynligt scenarie med færrest implikationer og mindre sandsynlige scenarier med vidtgående implikationer.«