Det er svært at sige, om klimaforandringerne er skyld i, at et isbjerg på billioner af ton er brækket af Antarktis.

Sådan lyder det fra Dorthe Dahl-Jensen, der er is- og klimaforsker på Københavns Universitet.

»Den store sandhed er nok, at fordi det er nogle store stykker, der river sig løs så sjældent, så har vi ikke rigtig statistikken på plads til at sige, om det er exceptionelt eller ej,« siger hun.

Hun fortæller, at satellitter kun har overvåget Antarktis de sidste 10 til 15 år. Derfor er det endnu ikke muligt for forskerne at få et overblik over, hvor ofte så store isbjerge bryder løs.

Isbjerget driver nu rundt i havet, og det kan det blive ved med længe. Tidligere har man ifølge Dorthe Dahl-Jensen kunne følge nogle af de store stykker i op til et år.

»Tit bryder de jo op efterhånden, så der bliver ikke ved med at være et stort et, der flyder rundt,« siger hun.

»Så deler det sig i mindre stykker, og så snart det begynder at dele sig, går det stærkere med at gå i opløsning.«

Det gigantiske isbjerg er blevet fulgt tæt af forskere. Det knækkede af ishylden ved navn Larsen C og er blandt de største, der registreret.

En ishylde er en flydende forlængelse af landsdækkende ismasser.

Derfor kommer det heller ikke nødvendigvis til at påvirke vandstanden, at det store isbjerg har revet sig løs. Det fortæller Dorthe Dahl-Jensen.

»Det er jo allerede flydende is, når det brækker af, så på den måde påvirker det ikke umiddelbart havvandsstigningen,« siger hun.

»På den anden side kan det, at det brækker af, godt gøre, at isen bagved begynder at flyde hurtigere, så man får et større massetab af den is, der ligger som indlands.«

Larsen C er den største og den nordligste af de antarktiske ishylder.

Satellitoptagelser viser dog, at ishylden er blevet ti procent mindre, efter isbjerget knækkede af.

/ritzau/