Det er en forsigtig dom, som EU-Domstolen torsdag er kommet med i sagen om, hvorvidt den danske lov om parallelsamfund forskelsbehandler.

Det vurderer Hanna Eklund. Hun er forsker og tenure track adjunkt i forfatningsret på Københavns Universitet og beskæftiger sig med EU-ret.

Domstolen er nået frem til, at der kan være tale om, at beboere i de såkaldte omdannelsesområder - tidligere kaldet hårde ghettoområder - i Danmark bliver forskelsbehandlet på baggrund af deres etnicitet.

Men EU-Domstolen vurderer ikke, hvorvidt der rent faktisk er tale om forskelsbehandling, lyder det fra Hanna Eklund. I stedet sender den bolden tilbage til Østre Landsret.

- Den siger: National domstol, I kan beslutte om lovgivningen er i strid med direktivet (om ligebehandling red.), og så giver vi jer en køreplan og retningslinjer for, hvordan I kan træffe den beslutning, forklarer hun.

Landsretten bad om en vurdering fra dommerne i Luxembourg i forbindelse med en retssag anlagt af beboere i Mjølnerparken på Nørrebro og i Schackenborgvænge i Slagelse.

Beboerne blev opsagt eller genhuset fra deres almene bolig, fordi den på det tidspunkt befandt sig i et omdannelsesområde.

Den titel får et boligområde, hvis det i fem år i træk har været på listen over parallelsamfund. Det, der tidligere blev kaldt ghettolisten.

For at komme på listen skal mindst halvdelen af beboerne i området være indvandrere eller efterkommere fra ikkevestlige lande.

Det er diskrimination, mener beboerne, der har anlagt sagen.

Hanna Eklund forklarer, at den danske ret nu skal afgøre, om der er sket forskelsbehandling, og om der er tale om direkte eller indirekte forskelsbehandling.

Ifølge EU-lovgivning er der to typer af diskrimination. Enten direkte eller indirekte diskrimination, fortæller Hanna Eklund.

Hvis lovgivning direkte diskriminerer, har man besluttet at behandle en gruppe dårligere. En lov, som indirekte diskriminerer, virker umiddelbart neutral.

Det er EU-Domstolens vurdering, at det er muligt, at den danske lovgivning er begge dele.

Hvis Østre Landsret mener, at der kun er tale om indirekte diskrimination, kan hensigten med loven betyde, at det kan retfærdiggøres.

Men Hanna Eklund sidder tilbage med det indtryk, efter at have læst dommen, at det er domstolens vurdering, at det kan blive svært for Danmark at retfærdiggøre eventuel diskrimination.

/ritzau/