Formodet ulv skudt efter den angreb menneske i Holland
I Holland har politiet skudt et dyr, der formodes at være en ulv, efter dette gik til angreb på en fåreavler.

I Holland har politiet skudt et dyr, der formodes at være en ulv, efter dette gik til angreb på en fåreavler.

I den hollandske provins Drenthe har betjente skudt en formodet ulv, der var gået til angreb på en fåreavler og dennes får. Det skriver det tyske nyhedsbureau dpa.
Dyret gik til angreb på fårene søndag morgen. Herefter forsøgte fåreavleren at jage dyret væk. Dyret gik herefter til angreb på avleren.
Fåreavleren modtager behandling for sine skader på hospitalet, oplyser de lokale myndigheder.
En undersøgelse skal nu afklare, om der med sikkerhed er tale om en ulv. Det oplyser en talsmand for det lokale politi.
»Det ser unægteligt sådan ud,« siger talsmanden dog på forhånd.
/ritzau/
Opdateres …