Formandsballade fører til polsk protest og isolation i EU

Under større dramatik blev polske Donald Tusk torsdag genvalgt som formand for EU-topmøderne i Det Europæiske Råd. Tusks eget hjemland Polen stemte dog imod Tusk og vil i protest ikke være med til fælles konklusioner fra mødet. Dermed ser Polen mere og mere isoleret ud i EU. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) storroser Tusk som den rette mand til det vanskelige job.

Formanden for EU-topmøderne i Det Europæiske Råd, Donald Tusk, får en snak med statsminister Lars Løkke Rasmussen under EU-topmødet. Tusk blev genvalgt til den vigtige EU-toppost trods intens modstand fra den polske regering. De 27 andre EU-lande stemte således for, at Tusk skal være EU-formand frem til og med november 2019. EPA/JULIEN WARNAND Fold sammen
Læs mere
Foto: JULIEN WARNAND

Det var en scene uden fortilfælde, der udspillede sig på EU-topmødet torsdag, hvor en stigende enighed om topprioriteter som håndteringen af migration og sikkerhed endte i skyggen af en polsk regering, der med alle midler forsøgte at forhindre, at landsmanden Donald Tusk kunne fortsætte på den vigtige post som formand for topmøderne i Det Europæiske Råd.

Det var netop denne toppost, som Donald Tusk fik for næsen af danske Helle Thorning-Schmidt for to og et halvt år siden, og 27 af de 28 EU-lande synes, at Tusk har gjort et godt stykke arbejde med at skabe gradvis enighed blandt EU-landene i nogle meget svære spørgsmål. De 27 lande har derfor ønsket, at Tusk fortsætter i yderligere en periode frem til december 2019.

Men det har den nationalkonservative regering i Polen, der betragter Tusk som sin arvefjende, absolut ikke. Op til topmødet blev truslerne fra den polske regering mere og mere voldsomme. Der blev både truet med at blokere for fælles konklusioner fra topmødet eller at forlade lokalet i protest, hvis det kom til en afstemning.

Til sidst valgte den polske premierminister, Beata Szydło, dog at blive i lokalet, selv om polske medier berettede, at lederen af det nationalkonservative Lov og Retfærdighedsparti, Jarosław Kaczyński, havde instrueret Szydło i at forlade mødet i protest, hvis de andre EU-lande insisterede på at vælge Tusk med kvalificeret flertal imod den polske regerings vilje. Szydło stemme ganske vist imod Tusk - mens de 27 andre lande stemte for - men det var stadigvæk en mildere protest end at forlade lokalet.

Polen vil ikke være med til fælles erklæring

Men den anden trussel gjorde Szydło alvor af. Hun sagde, at hun ikke kunne gå med til topmødets fælles konklusioner, uden at uddybe hvad problemet med substansen var.

»Polen har ikke kunnet støtte Donald Tusks genvalg, og det er meget trist og beklageligt, synes jeg. Jeg tror, at det kan tilskrives polsk indenrigspolitik. Og så har den polske premierminister i en eller anden reaktion på det her sagt, at hun generelt ikke kan støtte de konklusioner, vi laver på hele det her rådsmøde. Det er en politisk markering, selv om jeg ikke oplever, at der er store substantielle udfordringer,« siger statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og tilføjer:

»Det havde været langt, langt bedre, hvis Polen havde støttet det her genvalg, men jeg tror, at man skal tilskrive det ren polsk indenrigspolitik.«

Dermed bliver løsningen sandsynligvis, at der i stedet for kommer en erklæring fra Donald Tusk med den samme ordlyd, der samler op på mødet.

Fraværet af fælles konklusioner er set før, men at det kommer blot to uger før et topmøde i Rom, der skal fejre sammenholdet i EU, er unægteligt lidt af en protest fra Polen.

Fjendskabet mellem Tusk og Kaczyński går langt tilbage. De har været politiske konkurrenter i Polen i mere end et årti, og ifølge nyhedsbureauet AFP har Jarosław Kaczyński tidligere anklaget Donald Tusk for at have et »moralsk ansvar« for det flystyrt, der i 2010 kostede Jarosław Kaczyńskis tvillingebror og den daværende polske præsident, Lech Kaczyński, livet.

Og forud for topmødet skrev Beata Szydło et åbent brev, hvor hun anklagede Donald Tusk for at blande sig i polsk politik på trods af, at han bør optræde neutralt som EUs rådsformand. Hun kaldte det »et forsøg på at vælte regeringen ved hjælp af ikke-parlamentariske metoder.«

Selv Polens bedste ven stod af

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) understregede ved ankomsten til topmødet, at det aldrig ville forekomme i Danmark, at en regering ikke ville støtte en dansker uanset partifarve, og Polen ser efter torsdagens optrin også mere og mere isoleret ud i EU.

Selv Ungarns premierminister, Viktor Orbán, der er gode venner med Jarosław Kaczyński, bakkede genvalget af Tusk op, og ifølge diplomater i Bruxelles havde Orbán forsøgt at overbevise Kaczyński og Szydło om at droppe protester imod Tusk.

De fire centraleuropæiske lande - Polen, Ungarn, Slovakiet og Tjekkiet - i den såkaldte Visegrád-gruppe fremstår i det hele taget mere splittede end længe. De har i flere spørgsmål stemt forskelligt på det seneste, og den tjekkiske premierminister, Bohuslav Sobotka, sagde før topmødet direkte, at Polen ikke havde ret til at forsøge at blokere for Tusk.

»Tusk forstår Tjekkiet og den centraleuropæiske region. Han har altid ønsket at hjælpe Tjekkiet,« sagde Sobotka.

I forvejen er den polske regering involveret i et større opgør med EU-Kommissionen på grund af en række forsøg på at ændre forfatningsdomstolen, der ifølge EU-Kommissionen strider imod retsstatens principper.

At Tusk er den rigtige mand i en svær situation for Europa, er Lars Løkke Rasmussen ikke i tvivl om:

»Kriserne er faldet tæt under Donald Tusk’ formandsskab. Økonomiske problemer, flygtninge- og immigrantproblematikken samt Brexit har sat samarbejdet under pres. Men Tusk har holdt hovedet koldt hele vejen og søgt pragmatiske løsninger på de udfordringer, der har mødt os. Det synes jeg er værd at fremhæve i dag. Tusk ønsker at fokusere på at løse de store problemer, befolkningerne og medlemmerne står over for, og som vi kun kan håndtere i fællesskab. Det er den rigtige tilgang,« siger statsministeren.

Manglende politisk balance

Med genvalget af Tusk sidder de borgerlige kristendemokrater på alle de tre topposter i EU - de to andre er EU-Kommissionens formand Jean-Claude Juncker og Europa-Parlamentets formand Antonio Tajani - og det er de socialdemokratiske stats- og regeringschefer ikke tilfredse med, ligesom de liberale ledere tidligere har ønsket, at de liberale også fik en toppost.

Det blev derfor aftalt på mødet, at stats- og regeringscheferne skal have en diskussion af fremtidens fordeling af topposterne senere på året.

»Der er et betydeligt antal premierministre, der er utilfredse med den politiske ubalance. De vil ikke ofre Tusk på grund af det, fordi de mener, at han har gjort et godt job, men der er behov for, at Rådet tager en diskussion om denne balance i løbet af de kommende måneder,« sagde Maltas premierminister, Joseph Muscat, på vegne af det maltesiske EU-formandskab, der styrede processen med valget af Tusk.