Statsminister Mette Frederiksen (S) lod en bombe springe under en af de mest centrale politiske aftaler for dansk økonomi, da hun i august meldte ud, at Socialdemokratiet ville indrette pensionssystemet på en ny måde.

Sidenhen har debatten raset, og nu kommer formanden for Pensionskommissionen, som i 2022 afleverede en stor rapport til politikerne om, hvordan systemet bedst kunne indrettes, med en advarsel til politikerne.

Det skriver Børsen.

Kommissionsformanden, Jørn Neergaard Larsen, er glad for, at debatten endelig er startet.

Det både håbede og forventede ham.

Alligevel er han nu blevet bekymret over den måde, Mette Frederiksen åbnede ballet på.

»Når formanden for Socialdemokratiet åbner den her debat på den måde, hun har gjort, skaber hun jo med det samme forventninger i befolkningen. Det kunne være hos den 57-årige tømrer, som måske nu tror, at han kan få tidligere pension. Men hvis du kigger i vores rapport, så er det eneste, der retfærdighedsmæssigt og økonomisk er grundlag for, at det er tømrerens børnebørn, der om mange år måske kan få en lidt mere svagt stigende pensionsalder. For os oppe i årene er der intet grundlag for at ændre på den fælles pensionsalder,« siger han til Børsen.

Ukonkrete meldinger

Mette Frederiksen var ganske ukonkret, da hun i august til Berlingske fortalte, at pensionsalderen stod til at stige på en måde, som hverken var retfærdig eller realistisk.

Derfor var tiden kommet til »at vi gør den mere socialt retfærdig og realistisk«, lød det fra Mette Frederiksen, der ville ændre på velfærdsaftalen fra 2006.

Grundlæggende handler velfærdsaftalen om, at pensionsalderen hvert femte år stiger med ét år, hvis levealderen vel at mærke også er steget i mellemtiden.

Hvordan man konkret ønskede at ændre aftalen, ville Mette Frederiksen dog ikke sige noget om.

Til gengæld åbnede hun under weekendens socialdemokratiske kongres i Aalborg for at nedsætte en såkaldt arbejdslivskommission, der skal se på, hvordan arbejdslivet og pensionen skal sammensættes, sådan som Venstre tidligere har foreslået.

Men det ændrer ifølge Jørn Neergaard Larsen ikke på, at der er risiko for, at Mette Frederiksen allerede har skabt nogle urealistiske forventninger i befolkningen, når hun har snakket om at ville gøre systemet mere socialt retfærdigt.

Opblødt modstand

Nogle politikere har allerede foreslået at læne sig op ad Pensionskommissionens rapport i kommende forhandlinger om, hvordan pensionsalderen skal forme sig fremadrettet.

Blandt andet blødte SF og partiformand Pia Olsen Dyhr for nylig op i deres modstand mod den stigende pensionsalder.

Det gjorde hun i et interview hos Jyllands-Posten, hvor hun kaldte kommissionens anbefalinger for en »mulig løsning«.

Kommissionen kom i sin tid frem til, at pensionsalderen stadig skulle stige, men kun i halvt tempo.

Således ville pensionsalderen stige med cirka et halvt år hvert femte år, og en 35-årig ville kunne gå på pension, når hun er 71,5 år i stedet for 73 år.

Hos Socialdemokratiet er man uenig i Jørn Neergaard Larsens advarsel. Det siger partiets politisk ordfører, Christian Rabjerg Madsen, til Børsen.

»Det er ikke forkert, hvad Pensionskommissionen når frem til. Men jeg mener ikke, man på den baggrund kan konkludere, at der ikke er en uretfærdighed. Der er jo åbenlyst en kæmpe forskel på, om du er en akademiker, der går på pension, har det godt som 70-årig, spiller golf og hygger dig med børnebørnene. Eller om du er en 40-årig nedslidt ufaglært, som er på førtidspension på grund af en meget voldsom funktionsnedsættelse,« siger han blandt andet.