Den sydafrikanske supersprinter Caster Semenya blev præmieret med noget af en lussing, da hun i 2009 vandt verdensmesterskabet i 800-meterløb i Berlin. Hun slog i den anledning sin egen rekord med otte sekunder og sin nærmeste konkurrent med, hvad der svarer til længden på en bus.

Samme dag blev det lækket, at International Association of Athletics Federations, IAAF, der står for alle internationale atletikkonkurrencer bortset fra De Olympiske Lege, undersøgte den mandhaftige 18-årige Caster Semenya fra en fattig landsby for at få en kønsbekræftelse - var hun virkelig en kvinde?

Caster Semenyas efterfølgende sejrsgang blev til 11-måneder i skjul for kameraer og konkurrencer, mens hun blev undersøgt på kryds og tværs. IAAF meddelte til sidst, at Caster Semenya vitterligt er en kvinde og igen kunne konkurrere. Og forleden bar hun det sydafrikanske flag ved åbningen af OL i London.

Nu har IOC, Den Internationale Olympiske Komité, hældt ny benzin på den følsomme diskussion om kvinder i elitesport. Organisationen besluttede for nylig, at der skal fastlægges et niveau for, hvor meget af det mandlige kønshormon, testosteron, en kvindelig OL-deltager må have i kroppen.

Kvinder kan i særlige tilfælde have et naturligt forhøjet niveau af mandlige kønshormoner i kroppen. Og ved begrundet mistanke om et sådan tilfælde skal et ekspertpanel udpeget af IOC sættes på sagen. Og hvis en sportskvinde har et naturligt testosteronniveau som en mand, har hun ifølge IOC urimelige fordele. Arne Ljungqvist, formand for IOCs medicinske komité, har forklarer, at testen skal bruges som instrument ved fremtidige olympiske lege. Og at kvindelige sportsfolk med et for højt testosteronniveau kan sænke niveauet medicinsk.

Men IOC opfører sig dermed som et kønspoliti, indvender kritikere fra alverdens hjørner.

To af USAs førende forskere på området forkaster kønstesten i en fælles mail til Berlingske. Testosteronniveauet kan overlappe hos mænd og kvinder i elitesport, og det gør testen upræcis og unfair, skriver Rebecca Jordan-Young og Katrina Karkazis fra henholdsvis Columbia University og Stanford University:

»De nye regler forveksler naturlig testosteron i kvinders kroppe med doping. Men kvinder har testosteron - nogle gange meget af det. De kvinder har ikke snydt, og de bør ikke blive straffet.«

Også herhjemme vækker IOCs nye regler kritik.

»IOC får et kæmpe problem med at definere, hvad et normalt menneske er fremover,« siger Mickey Gjerris, lektor i bioetik ved Københavns Universitet og medlem af Det Etiske Råd:

»For der er masser af mennesker, som er født anderledes, end hvad der er den statistiske normalitet. Og Caster Semenya er jo født, som hun er.«

Også ligestillingsminister Manu Sareen (R) opfatter kønstesten som problematisk. Blandt andet fordi det kan underminere IOCs egen ihærdige kamp mod doping.

»Umiddelbart synes jeg, at det virker problematisk, når reglerne kan resultere i, at en kvinde bliver nødt til at tage hormoner eller gennemgå andre former for medicinsk behandling for at leve op til IOCs krav,« skriver ministeren i en mail til Berlingske.

Selv om det næppe vil dreje sig om et stort antal atleter, som kommer under mistanke og risikerer en kønstest, vil det reelle antal formentlig aldrig blive oplyst. IOCs regler på området fastslår, at oplysningerne er fortrolige af hensyn til de kvindelige atleters værdighed og privatliv. Men man kan i hvert fald konstatere, at Caster Semenya langt fra er den eneste topatlet, hvis kvindelighed er blevet anfægtet. Tennisstjernen Serena Williams vandt for nylig et femte Wimbledon-mesterskab og jagter sin tredje guldmedalje ved OL. Serena Williams har længe haft prædikatet »shemale« klistret på ryggen. Og i USA har træneren til den over to meter høje basketballspiller, Brittney Griner offentligt bedt om, at man kvæler rygterne om, at Griner er en mand.

Tvivlen risikerer også at ødelægge kvinders sportskarrierer. Caster Semanya fortæller i BBC-dokumentaren »Too Fast to be a Woman«, at hun efter virakken i 2009 fik en dyb depression og overvejede at droppe sporten. Den indiske løber Santhi Soundarajan, som fik sølv i 800-meterløb ved Doha Asian Games i 2006, havde ingen valgfrihed. Efter en dumpet kønstest udelukkede The Athletics Federation of India hende fra konkurrencer. Times of India skrev for nylig, at hun nu arbejder på en stenfabrik og tjener omkring tre dollar om dagen.

IOC har en stærk tradition for at sætte spørgsmålstegn ved kvindeligheden. Den første test blev introduceret i 1960erne i form af såkaldte »nøgen­parader«. De indebar, at kvindelige sportsfolk skulle gå forbi et panel af dommere, som bedømte deres kroppe og kurver. Senere vurderede IOC, at skinnet kan bedrage, og at en kromosomtest var vejen til vished. Men metoden viste sig mangelfuld. En gentest blev indført og skrottet.

Efter en lang pause vil IOC igen sikre sig, at kvindelige sportsfolk lever op til betegnelsen. Komitéen samlede i Schweiz en gruppe eksperter for at finde fremgangsmåden. Og ind i billedet kommer den testosterontest, som kvindelige sportsfolk nu risikerer at blive udsat for.

Biologien muliggør intersex, stadier mellem mand og kvinde, og at visse kvinder har en naturlig produktion af mandlige kønshormoner på niveau med en mand. Men det giver ifølge IOCs regulativ kvinderne særlig styrke og hurtighed og dermed en fordel i sport. Derfor skal de udelukkes fra at konkurrere mod andre kvinder. Et næppe særligt lindrende plaster på såret bliver, at dumpede kvinder i stedet kan få lov til at stille op mod mænd.

I Caster Semenyas tilfælde har en ansat ved University of Pretoria’s High Performance, hvor Semenya træner, ifølge netmediet The Daily Beast bekræftet, at hun gennemgår en uspecificeret behandling. I mellemtiden spekuleres der heftigt over hendes former, og The Atlantic Wire offentliggjorde for nylig et ældre og nyt foto til sammenligning med store røde pile på de kæber og hofter, som i dag synes blødere og mere kvindelige. Hvordan det lader sig gøre - forudsat der er sket en udvikling - spekuleres der tilsvarende heftigt i.

IOC har ugen igennem ikke ønsket at forholde sig til kritikken af kønstesten. Det skyldes travlhed i forbindelse med OL, forklarer en af organisationens pressemedarbejdere.

Til gengæld understreger dr. Gabriel Dollé, direktør for den medicinske og anti-doping-afdeling i IAAF, at testen er nødvendig:

»Det handler ikke om at udelukke nogen. Det handler om at garantere deltagernes kvalifikationer og om at give atleter under særlige omstændigheder mulighed for at tage de nødvendige forholdsregler for at blive kvalificeret.«

Har reguleringerne noget at gøre med diskussionen om Caster Semenya?

»Ikke rigtigt. Det er noget, som kom op dengang. I dag er reguleringerne på plads og kan bruges i alle sådanne tilfælde. Men jeg vil ikke kommentere mere på den sag.«

Ifølge Mickey Gjerris fra Det Etiske Råd ligner det dog generel kønsdiskrimination, når IOC opsætter normalværdier for et bestemt stof i kvinder, men ikke gør tilsvarende for mænd.

»Hvorfor er det forkert at være født med et højt testosteronniveau, når man må ligge i telt i 4.000 meters højde i et år for at forbedre sin evne til at optage ilt? Der mangler en begrundelse, og det giver en mærkelig forestilling om, at der er noget, som er naturligt, og andet er unaturligt,« siger Michael Gjerris.

Forskerne Rebecca Jordan-Young og Katrina Karkazis mener, at testen skal skrottes:

»Testosterontesten er afgjort kønsdiskriminerende. Atleter har forskellige exceptionelle egenskaber, og meget høj testosteron kan være en af dem. Hvis vi - for diskussionens skyld - accepterer, at høj testosteron kan give en form for fordel, hvorfor så ikke også begrænse niveauet hos mandlige sportsfolk? Kun kvinder er blevet gransket på grund af deres køn, og det har ødelagt mange kvindelige sportsfolk. Det må stoppe.«

Mandlige sportsfolk belønnes ligefrem for usædvanlig fysik, kan man tilføje. Mestersvømmeren Michael Phelps fra USA har eksempelvis Marfan’s Syndrome, der giver særligt lange lemmer og fingre. Det skyder ham gennem vandet som en pil og var med til at sikre en stribe medaljer ved OL i Beijing, 2008.

Mindre heldige er topsportsfolk som Caster Semenya, der er blevet pisket med de værst tænkelige fornærmelser. Selv siger hun i dokumentarfilmen »Too Fast to Be a Woman«:

»Du er født, som du er født. Intet kan ændre det. Jeg har en dyb stemme. Jeg ved det.«