Forfatter: Folkedrab er ømt punkt i Tyrkiet

Der er flere grunde til, at Tyrkiet ikke anerkender folkedrab på armeniere, hvilket USA nu gør.

Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Selv over 100 år efter er det et ømt punkt for tyrkerne, at USA nu kalder den tyrkiske massakre på anslået 1,5 millioner armeniere for folkedrab.

Det forklarer Deniz Serinci, der er dansk journalist og forfatter med en bachelor i historie. Han har selv en dansk-kurdisk baggrund og har dækket emnet.

»Man erkender, at tusinder af armeniere døde, men man indrømmer ikke, at der har været et folkemord med en kampagne om at udrydde dem alle. Det erkender man ikke,« siger han.

Han angiver flere grunde til, at Tyrkiet ikke vil anerkende folkedrabet, selv om man erkender, at mange tusinde blev dræbt i en massakre.

Forskellen er, at folkedrab er en systematisk udryddelse af en befolkningsgruppe, der skiller sig ud.

Den første og største grund er spørgsmålet om national identitet.

»Det er et ømt punkt, for så siger man, at tyrkernes forfædre har været involveret i et folkedrab. Det piller ved den nationale selvforståelse.«

»I de tyrkiske skolebøger blev vi ikke præsenteret for det armenske folkedrab. Vi fik at vide, at det var tyrkerne, der havde været ofre for kristen aggression under Første Verdenskrig,« siger han.

Frygten i Tyrkiet er også spørgsmålet om erstatning.

»Hvis man først erkender et folkemord, frygter mange tyrkere, at man skal betale erstatning eller afgive jord i det østlige Tyrkiet, fordi det var der, de blev slået ihjel,« siger Deniz Serinci.

En sidste grund til, at emnet er betændt i Tyrkiet, er det gode forhold til Aserbajdsjan, der er i konflikt med Armenien.

»I Tyrkiet er den aserbajdsjanske lobby meget stærk. Og man kan ikke give indrømmelser til armenierne, før Aserbajdsjan og Armenien har løst deres interne konflikter. Det ville være forræderi,« siger Deniz Serinci.

Danmark anerkender ikke massakrerne fra 1915 til 1918 – hvor det tyrkiske Osmanniske Rige brød sammen – som folkedrab. Det er op til historikerne og ikke politikerne, har svaret hidtil lydt hidtil.

Udenrigsministeriet er ikke vendt tilbage på Ritzaus henvendelser.

/ritzau/