Fordeling af flygtninge splitter EU-lande

EU-landene har stadig svært ved at enes om at fordele 40.000 flygtninge, der er kommet til Grækenland og Italien. Man nåede delvist i mål mandag, men slagsmålet fortsætter senere på året.

Nyankomne afghanske flygtninge - lige ankommet til den græske ø Lesbos med gummibåd fra Tyrkiet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

BRUXELLES: Flygtningepresset på Europa fortsætter med at skabe splid mellem EU-landene.

Mandag forsøgte de 28 lande nok en gang at blive enige om en frivillig fordeling over to år af 40.000 af de mange bådflygtninge, der er kommet til Grækenland og Italien. Men efter to måneders tovtrækkeri kunne de kun blive enige om at fordele 32.256, og slagsmålet for at nå de 40.000 fortsætter derfor senere på året.

Til gengæld kom man i mål om genbosætning af minimum 20.000 af de såkaldte FN-kvoteflygtninge fra flygtningelejre uden for EU. Her endte man på 22.504, men dog kun takket være hjælp fra Norge, som vil genbosætte 3.500 over perioden på to år.

»Vi er tæt på målet, og jeg vil kalde det et respektabelt resultat… der er behov for yderligere indsats, og det vender vi tilbage til inden årets udgang,« sagde Jean Asselborn, der udenrigs- og immigrationsminister i Luxembourg, som har EU-formandskabet i øjeblikket.

Når EU-formandskabet kalder det et repsektabelt resultat, skal det også ses i lyset af, at spørgsmålet tydeligvis stadig splitter EU-landene.

Ungarn og Østrig vil slet ikke deltage i omfordelingen, fordi de to lande mener, at de har mindst lige så meget brug for aflastning som Grækenland og Italien. Andre lande vil ikke tage særligt mange flygtninge fra de to sydeuropæiske lande, mens et land som Spanien kritiserer hele fordelingsprincippet. Og Danmark står helt udenfor omfordelingen på grund af retsforbeholdet.

»Der er ikke et problem i genbosætning (af FN-kvoteflygtninge, red.), men der er et problem i omfordeling, fordi det vil skabe en tiltrækningseffekt. Hvis landene kan enes om det, vil Spanien ikke blokere, men vi må sige klart, at det er ikke en løsning. Det vil skabe et større problem,« sagde den spanske indenrigsminister, Jorge Fernández Diaz.

Flere lande vil have hjælp

For Ungarn og Østrig er problemet et andet. De to lande har selv oplevet en meget stor tilgang af asylansøgere i år, fordi flere og flere er begyndt at søge til Europa via den rute. Mange af disse flygtninge kommer gennem Grækenland, hvor de ikke bliver registreret med fingertryk, som EUs såkaldte Dublin-regler ellers kræver.

»Vi kan kun forestille os en omfordeling, hvis to betingelser er opfyldt, nemlig at landene er mere belastede end Østrig, og at disse lande registrerer alle flygtninge. Ingen af delene kan jeg se med hverken Grækenland eller Italien,« sagde Østrigs indenrigsminister, Johanna Mikl-Leitner.

Mikl-Leitner fremhævede, at Østrig er ved at nå smertegrænsen, og hun ville ikke udelukke, at Østrig kunne ende med at bede hjælp på grund af en nødsituation, som tilfældet har været det med Grækenland og Italien.

Nyankomne afghanske flygtninge - lige ankommet til den græske ø Lesbos med gummibåd fra Tyrkiet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

Efter en kraftig stigning i forårs- og sommermånederne venter Østrig nu hele 70.000 asylansøgere i år mod 28.035 sidste år. I Ungarn er antallet af asylansøgere steget endnu mere eksplosivt. Alene i første kvartal nåede antallet 32.810, og dermed er det kun Tyskland, der tager flere i totalt antal, mens Ungarn i forhold til indbyggertallet nu modtager flest asylansøgere i EU.

Ungarn har dermed overhalet Sverige, der de foregående år relativt set har haft flest asylansøgere. Og også i Sverige vil man nu have andre lande til at vise større solidaritet.

»Vi gør vores, og nu skal vi sikre, at alle lande tager deres del af ansvaret. Der kom 600.000 asylansøgere til EU sidste år, og vi er 500 millioner. Det svarer til én per tusinde personer, og det bør EU kunne klare,« sagde Sveriges justitsminister, Morgan Johansson.

Nyankomne afghanske flygtninge - lige ankommet til den græske ø Lesbos med gummibåd fra Tyrkiet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

Støjberg: Danmark er solidarisk

I EU-Kommissionen, der ønsker en obligatorisk omfordeling i nødsituationer - populært kaldet flygtningekvoter - er man selvsagt ikke helt tilfreds. Migrationskommissær, Dimitris Avramopoulos, mener, at forløbet viser, at en frivillig fordeling er svær, og EU-Kommissionen holder derfor fast i et forslag om en tvungen omfordeling i nødsituationer. Avramopoulos fremhævede dog efter mødet, at man er nået længere i de sidste to måneder end i det foregående årti.

Danmark står udenfor en omfordeling på grund af retsforbeholdet, mens Storbritannien har en tilvalgsordning og også holder sig udenfor. Irland har også en tilvalgsordning, men vælger at deltage i omfordelingen ved at tage 600 over to år.

Udlændinge- og integrationsminister, Inger Støjberg (V), afviser, at det er usolidarisk, at Danmark står udenfor. Hun understreger, at Danmark relativt set er blandt de lande, som har flest asylansøgere.

»Vi ønsker ikke nu og heller ikke i fremtiden, at EU skal beslutte vores asylpolitik. Det betyder, at vi ikke kommer til at tage del i det. Men hvis man ser på fordelingen, så ligger vi i top,« siger hun og henviser til, at Danmark sidste år var det EU-land, som havde femteflest asylansøgere i forhold til indbyggertallet.

Hvad angår FN-kvoteflygtninge, fortsætter Danmark med at tage ca. 500 om året, som det også har været tilfældet de foregående år.