Forbandelsen over Corleone

Siciliens tre mest koldblodige MAFIABOSSER blev født i en lille by mellem kornmarker og golde bjerge, men nu er den sidste buret inde efter 42 år på flugt, og Corleone kan begynde at leve et normalt liv - væk fra mafiaens skygge.

CORLEONE: På overfladen ligner Corleone enhver anden siciliansk landsby. Distingverede ældre herrer sidder i grupper langs med vejkanten i jakkesæt, får sig en smøg og en sludder. Unge arbejdsløse mænd hænger langs bardiskene fra morgenstunden, kritiserer regeringen eller taler om, hvad mor laver til frokost.

Men Corleone er ikke en almindelig siciliansk landsby. Den har opfostret den sicilianske mafias vigtigste personligheder. De ældre mænd har set blodige opgør i byens gyder, og de unge er vokset op med myten, som har sat deres by i stå. Men spørger man dem - de unge og de gamle - har mafiaen aldrig eksisteret.

»Så længe den sidste corleonesi er løs, fortsætter alt som tidligere,« lød det nærmest profetisk fra den berygtede Leoluca Bagarella i 1993.

For seks måneder siden blev den sidste corleonesi fanget. Bernardo Provenzano, som i 42 år styrede mafiaen fra sine utallige skjulesteder, er bag lås og slå. Så nu er mafiaen død og borte og forbandelsen over Corleone brudt - eller hvad?

I Corleone virker det ikke sådan.

Der var ingen jubel, da bossen over dem alle blev fanget, forklarer to ældre herre, som sidder på en bænk bag et palmetræ i byens park.

»Han var en gammel bonde som os andre, der levede et liv uden nogen former for luksus,« siger Giovanni.

»Han gjorde ikke en kat fortræd,« stemmer Alessandro i.

Sådan fortæller mange af byens ældre. Efterforskningerne siger dog noget andet. Nemlig at Provenzano, en koldblodig morder med mindst 127 liv på samvittigheden, fra sit bondehus kontrollerede sit territorium og var en faderfigur for hele den sicilianske mafia - et symbol på dens uovervindelighed.

»Spøgelset fra Corleone,« blev han kaldt, for ingen vidste med sikkerhed, om han var levende eller død.

Isoleret fra omverdenen arbejdede han døgnet rundt på en gammeldags skrivemaskine, hvor han skrev beskeder på små stykker papir til sine undersåtter og til sin familie. Han levede af cikorie-planten og hjemmelavet ost, som han også spiste med mug på, selvom han har millioner stående i ejendomme, land og på hemmelige bankkonti.

Fangsten den 11. april fik det officielle Corleone til at drage et lettelsens suk, heriblandt viceborgmester Fausto Gennuso:

»Provenzanos tilstedeværelse har ødelagt byen. Der er ikke kommet nye arbejdspladser, virksomheder og heller ikke nogen overnatningsmuligheder til de turister, der kommer til Corleone for at se den mytiske by fra Godfather-filmene.«

Kuglerne flyver ikke længere i Corleones gader, men mentaliteten har, ifølge Fausto Gennuso, ikke forandret sig de sidste 50 år.

»Corleone er byen med det tavse sprog. Folk taler uden at sige noget, men de sender dig et blik, som du ikke kan misforstå. I morges, da jeg drak en kop kaffe på en bar, signalerede en mand til mig, at hvis han havde en pistol, ville han skyde mig. Hver dag må vi kæmpe for retten til at udføre vores arbejde, vi bliver truet på livet eller arbejdet bliver obstrueret.«

Hvorfor blev det netop i den lille by midt mellem kornmarker, bjerge og de store sicilianske vidder, som skulle føde tre af historiens største mafiabosser, Luciano Leggio, Salvatore Riina og Bernardo Provenzano?

Corleone er en naturlig passage, som forbinder øens vigtigste havne, fortæller Dino Paternostro, journalist i Corleone og med speciale i byens magtfulde klan:

»Alle skulle rejse igennem byen. Mafiaen krævede beskyttelsespenge og voksede sig hele tiden mere magtfuld.«

I 1950erne voksede to fraktioner sig stærke og gik i åben krig med hinanden. Corleones gader var som det vilde vesten, hvor kampen mellem de to familier krævede daglige ofre, og en Lupara, det foretrukne sicilianske mordvåben, var en del af den daglige påklædning.

Krigen blev vundet af Leggio, og hans to håndlangere hed Bernardo Provenzano og Salvatore Riina.

Leggio var ambitiøs. Meget ambitiøs. Han gik efter kontrol med de store bygningsarbejder over hele øen. Først og fremmest i Palermo, hvor et andet bysbarn blev valgt til borgmester og sørgede for særbehandling til vennerne fra Corleone.

Riina var kronprins og overtog magten over Cosa Nostra. Han erklærede direkte krig mod den italienske stat. Provenzano overtog, da Riina blev arresteret og ændrede mafiaens stil 180 grader. Den skulle hverken høres eller ses, men i stilhed kontrollere Sicilien.

Fangsten af Provenzano fik Corleones borgmester, Nicolo Nicolosi, til at sige, at nu var mafiaen besejret, og han valgte at gøre den 11. april til kommunal festdag.

Det skabte stor furore, blandt andet fordi Nicolosi selv har været under mistanke for at tilgodese mafiaen.

»Mafiaen er alle vegne her i byen. I 1950erne var 80 procent af befolkningen mafiosi, hvilket betyder,at en god portion stadig er det,« siger Dino Paternostro, som for et år siden fik sat ild til sin bil.

Kommandanten i Corleones politi, Stefano Ranalletta, giver heller ikke borgmesteren ret: »I januar fangede vi i en af Corleones søsterkommuner to erhvervsfolk og borgmesteren, som alle var under mistanke for mafiavirksomhed, og kommunen er nu under administration.«

Han fortæller, at borgernes respekt for ordensmagten er voksende, men netop som vi bevæger os ud foran, gasser en bil op og svinger skarpt ind mod kommandanten, så dækkene hviner, og kommandanten taber sin hat. Han samler den op igen med en opgivende mine.

Fangsten af bossen over dem alle får stor betydning, ikke blot for Corleone, men for hele Sicilien. Kort efter fangsten af Provenzano blev 52 mafiosi fanget i en stor operation.

»Cosa Nostra er i krise. Indtil for tre år siden sagde alle, at mafiaen var uovervindelig, at den var en blæksprutte, en multinational virksomhed. Men siden 1992 er statens kontrol med mafiaen kun blevet større, og mafiaen er i dag i knæ,« siger Antonio La Spina, sociolog ved Palermos universitet og ekspert i mafiaen.

Gennembruddet skyldes dels ny teknologi, som gør det muligt at overvåge mistænkte døgnet rundt, dels at mafiaen har svært ved at rekruttere nye ledere.

»Mafiaen har brug for professionelle ledere, som skal oplæres, og som er parat til at sidde 30 år i fængsel. Tidligere var det forbundet med stor rigdom og status at være mafioso, og da Leggio sad i fængsel, spiste han hver dag mad fra Palermos bedste restaurant. I dag lever mange et miserabelt liv, som Provenzano der aldrig har haft glæde af sin magt og rigdom. Hvis en søn af en mafioso tidligere var kvarterets helt, er han i dag dømt, for han er hele tiden overvåget.«

Ledelsesproblemet er så stort, at mange koner har måttet tage over, fortæller han.

Antonio Castro arbejder i de smukke kornmarker omkring Corleone. Han er medejer af et af de kooperativer, som arbejder på de landområder, som er konfiskeret fra mafiaen. Efter mange år væk fra sin fødeby valgte han at flytte tilbage. Han var træt af, at folk altid skulle begynde at tale om mafiaen, når han sagde, hvor han kom fra.

Mange af de gamle hierarkier eksisterer stadig, mener han.

»Når Provenzanos søn kommer ind på en bar, løber alle gæsterne hen for at byde ham en espresso.«

Men på trods af, at hærværk og provokationer stadig er en del af dagligdagen, ser han også store fremskridt.

»De unge generationer er ikke fanget i de samme arkaiske opfattelser som den ældre, men de kører nemt ud på et sidespor, fordi der ikke er nogle job her. Men jeg mener, at fremtiden hele tiden ser lysere ud.«

De unge i Corleone mærker ikke noget til mafiaen, fortæller fem gymnasieelever på byens centrale plads, som godt kunne tænke sig en fremtid i hjembyen.

»Da jeg var i den anden ende af Sicilien i sommer, så jeg en bar, som hed Corleone. Den var super populær. Her skammer vi os over os selv i stedet for at se, at vi har et af Siciliens stærkeste varemærke, som kunne tiltrække mange flere turister,« siger 17-årige Giuseppe.

Hvad angår den Sicilianske mafia, er Provenzanos efterfølger endnu ikke klar, men flere scenarier er sandsynlige. Enten går magten videre til lederen af klanen fra enten Palermo eller Trapani, eller også vil der ikke komme noget egentligt overhoved, men et råd af de forskellige familiers overhoveder, som vil beslutte de store forretninger. En ting er helt sikkert: Corleonesi'ernes tid er forbi.