For bare to uger siden ville det have været utænkeligt:
Kun aktivister og akademikere på den amerikanske venstrefløj diskuterede alvorligt ideen om at tage midler fra det amerikanske politi for i stedet at investere dem i fattige, sorte boligkvarterer. Nu melder flere amerikanske byer sig pludselig klar til at gøre ideen til virkelighed.
For alt imens gigantiske protester mod politivold og racisme har spredt sig tværs over USA, har demonstranterne i kor råbt højt om, at de vil have politiet helt »affinansieret«.
Hvad vil det sige? Og hvorfor skulle politibetjente blive bedre af, at man tager penge fra korpset?
Berlingske giver overblikket.
I Minneapolis skal politiet afvikles
Det var i Minneapolis, Minnesota, at den 46-årige George Floyd døde i politiets varetægt, efter at en betjent pressede sit knæ mod hans hals i otte minutter og 46 sekunder. Og Minneapolis er nu også den første by, der vil ændre radikalt på politiet.
Søndag lød det fra byrådets præsident, Lisa Bender, at det lokale byråd har vedtaget at afvikle den lokale politiafdeling for at genopbygge den på ny. Undervejs skal økonomiske midler fra politiet omdirigeres til samfundsbaserede projekter i stedet, men det er endnu uklart hvilke.
Fordi 9 ud af 12 byrådsmedlemmer har stemt for tiltaget, kan hverken borgmesteren – som ellers har erklæret sig imod et sådant tiltag – eller politibetjentenes fagforening nedlægge veto. Det er byrådet, der styrer byens budgetter, og det er derfor også byrådet, der har magten til at tage penge fra politiet.
»Vores forsøg på gradvise reformer har slået fejl, punktum. Vi er forpligtet til at gøre det, der er nødvendigt for at sikre alle borgeres sikkerhed, og vi er forpligtet til at fortælle sandheden. Og den er, at Minneapolis’ politi ikke gør dette,« forklarede Lisa Bender, da hun annoncerede tiltaget ved en demonstration:
»Vi er forpligtet til at afvikle politiet, som vi kender det, i byen og til – sammen med det øvrige samfund – at genopbygge det på en måde, der rent faktisk gør vores samfund sikkert.«
Hvad skal det sige?
Det er endnu uklart, hvordan Minneapolis har tænkt sig at »genopbygge« politistyrken. Men meddelelsen har øjeblikkeligt fået kritikere til at stille spørgsmål:
Betyder det eksempelvis, at der vil være færre politibetjente på gaderne i de områder, hvor der ellers er mest kriminalitet? Hvad vil det betyde for drabsefterforskninger? Og er det, sådan som Washington D.C.s politichef, Peter Newsham, for nylig udtrykte det i et interview, ikke modsætningsfyldt at tage penge fra det, man forsøger at forbedre?
»Hvis man underfinansierer en politiafdeling, vil det gå ud over uddannelse, hvem der bliver hyret, og muligheden for at udvikle gode ledere,« sagde Newsham i et interview til en lokal radiokanal i Washington D.C. i sidste uge.
Præsident Donald Trump har ligeledes gjort sin holdning klar:
»Jeg vil have dygtige og velbetalte ordenshåndhævere,« skrev han i sidste uge på Twitter:
Hvad siger tilhængerne?
»Defund the police« er blevet et populært kampråb under protesterne på tværs af USA. Og selv om dette, groft oversat, betyder, at man ønsker politiet »affinansieret« fuldt ud, har fortalerne flere gange forklaret, at det ikke skal tages så bogstaveligt.
I stedet plæderer de for, at man allokerer færre penge til politiet og investerer flere midler i sorte, fattige boligkvarterer, hvor politiet ofte er massivt til stede. Tilhængerne vil have penge til skoler, hospitaler, beskæftigelsesindsatser, boliger og forebyggende sociale indsatser mod kriminalitet i lokalområderne.
»Når vi taler om at affinansiere politiet, siger vi, at der skal investeres i ressourcer, som vi faktisk har brug for,« har Alicia Garza, medstifter af Black Lives Matter, forklaret til NBC News.
Før byrådet annoncerede, at det vil afvikle politiafdelingen, hævede det politibudgettet med næsten 65 millioner kroner, så det i alt nåede op på 1.273 millioner kroner, ifølge The Atlantic. Kombineret med det beløb, byrådet bruger på fængslerne i byen, går næsten halvdelen af det offentlige budget dermed til politi og fængsler.
Til sammenligning blev der afsat 204 millioner kroner til boliger; 1,6 millioner kroner gik til socialt arbejde med unge i risikogruppen, mens 2,6 millioner kroner blev givet til kriminalitetsforebyggelse.
Er der andre byer, der vil ændre ved politiet?
Ja. Selv om det er de færreste, der vil gå så markant til værks, som man har annonceret i Minneapolis, er flere amerikanske storbyer klar til at ændre på politi- og fængselsbudgetterne.
I Los Angeles i Californien har borgmesteren således annonceret, at man vil skære 100 til 150 millioner af politibudgettet for næste år for at investere pengene i sorte boligområder og sociale indsatser i stedet.
I New York City har borgmesteren, Bill de Blasio, annonceret, at »nogle midler« skal gå til ungdomsinitiativer og sociale formål i stedet for politiet, mens gadebetjente ikke længere skal kontrollere gadesælgere.
I Philadelphia, Baltimore, Washington D.C., San Francisco, Portland og flere andre byer drøfter lokalpolitikere lignende tiltag.
Hvor mange penge modtager politiet?
Mange. I New York har politiet for eksempel et budget på seks milliarder dollar. Det er mere, end hvad de lokale sundhedsmyndigheder, hjemløseorganisationer, ungdomsinitiativer og beskæftigelsesindsatser modtager til sammen, skriver The Atlantic.
Ifølge The Urban Institute, en amerikansk tænketank, har USA øget politi- og fængselsbudgetterne betydeligt siden 1977. Dengang gik omtrent 60 milliarder dollar til politi og fængsler i landet. I 2017 var dette beløb vokset til 194 milliarder dollar. I alt udgør pengene dog stadig kun omtrent fire procent af det samlede statsbudget.
